Sang og fællesskab i Dragør

Der er fællesspisning og musikalsk underholdning på onsdag 11. maj, når sanger Joachim Knop og pianist Michael Due kommer og underholder i Dragør Kirkes sognegård.

Joachim Knop – kommer til Dragør

 

Af Lene Dam Jørgensen

Det kommer til at stå i sangens, fællesskabets og musikkens tegn på onsdag 11. maj, når Dragør Kirke på Kirkevej 170 inviterer til en festlig aften med spisning kl. 18 og efterfølgende musikalsk underholdning med sangeren Joachim Knop og pianisten Michael Due.

Aftenen starter med fællesspisning ved langborde for dem, som har lyst, men det er også muligt først at komme kl. 19.30, hvor Joachim Knop synger og Michael Due spiller.

Operasang og folkekomedier

Joachim Knop er er uddannet operasanger, har sunget på Det Kongelige Teater og været en del af den danske musicalscene. Derudover har han også medvirket i en række danske film og tv-serier. ”Drengene fra Skt. Petri”, ”Min Søsters Børn” og ”Anja og Viktor” er blandt de allermest populære. Som operasanger har Joachim Knop ligeledes slået sit navn fast og har gennem årene bl.a. kunnet opleves på Den Fynske Opera, Århus Sommeropera og på Den ny Opera i Esbjerg.

Kirkemusikalsk karriere

Michael Due er en kendt musiker på Amager, da han siden 2018 har været organist ved Simon Peters Kirke på Kastrupvej. Han er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriet i Århus, hvor han også tog kirkemusikalsk diplomeksamen. Han har derudover været orgelsolist i ind- og udland, Michael Due har igennem mange år været assistent i Det Kgl. Teaters Operakor og er en meget benyttet pianist til sangere og skuespillere.

Interesserede i langbordsspisningen skal tilmelde sig på kirkens kontor. Det koster 100 kroner og skal betales på MobilePay. Der er begrænsede pladser.

Seneste artikler

 

Fik du læst?