Føste arrangement på Remiseparkens Legeplads

Lørdag 14 maj inviterer Fædrene på Banen til forårets første arrangement på Remiseparkens Legeplads

Remiseparkens Legeplads er en stor og attraktiv legeplads med dyr og masser af legemuligheder for børn i alle aldre.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Fædrene på Banen inviterer lørdag 14. maj kl. 11 i samarbejde med Amagerplanen og det bemandede personale på Remiseparken Legeplads,  Bonderen og Byggeren på Peder Lykkes Vej 71-73 til forårets første arrangement. Der vil være hyggeligt fællesskab, dejlig mad på bålet og spændende aktiviteter.

Natur- og friluftsvejleder William Rouat på Remiseparkens Legeplads siger til Amagernyt.dk, at aktiviteterne først besluttes på dagen, men at det for eksempel kan være boldspil eller andre aktiviteter. Han tilføjer, at Byggeren danner de fysiske rammer omkring arrangementet.

Fællesskab og netværk.

Fædrene på Banen er et fællesskab for fædre og deres børn, som gerne vil have gode, aktive oplevelser sammen med andre fædre på Amager.

Fædrene kan komme med deres børn på Byggeren og være aktive sammen med andre fædre. De får mulighed for at skabe netværk til andre fædre og være aktive med deres børn. Hver gang er der gratis mad over bål, som fædrene laver i fællesskab.

William Rouat fortæller ligeledes til Amagernyt.dk, at fædre og børn fremadrettet mødes med andre fædre og deres børn på Byggeren på Remiseparkens Legeplads hver anden lørdag fra kl. 11 til 14 frem til sommerferien.

Leg og gode oplevelser

Med aktiviteterne er der fokus på lege, teambuilding, fodbold, basket og bålhygge med udgangspunkt i Byggelegepladsen. Målgruppen er primært fædre og deres børn fra seks til ti år.

Fædre på Banen er under Foreningen Fædregruppen Amagerbro og er støttet af Trygfonden.

De velkendte Amager Legepladser Bondegård og Byggelegepladsen er slået sammen og kaldes Remiseparkens Legeplads, Bonderen og Byggeren.

Seneste artikler

 

Fik du læst?