Go’morgen, Amager…

Søndag 15. maj – Solen står op kl. 04:59 og går ned kl. 21:13
Dagen er tiltaget med 9 timer og 13 minutter

Søndag får vi tørt vejr med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 13 og 18 grader og svag til jævn skiftende vind.
I aften en del sol og i nat tørt og ret klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 4 og 8 grader, og vinden bliver svag eller let fra skiftende retninger.

Luftfugtighed 81%
Uv index: 5.0
(kilde:DMI)

Idag er Sophies dag
Efter en ung pige fra Rom, som blev dræbt under kejser Diokletians kristenforfølgelser i begyndelsen af 300-tallet.

FN’s Internationale Familiedag
Har været afholdt siden 1995. Dagen skal sætte fokus på familiens betyd­ning og følge op på FN’s målsætninger for Familiens År i 1994.

Vi siger tillykke til
1985 = 37 år = Sys Bjerre – sangerinde og sangskriver
1980 = 42 år = Wassim Hallal – libanesisk danskboende stjernekok
1970 = 52 år = Jesper Lundgaard – sanger
1964 = 58 år = Lars Løkke Rasmussen – Venstre-politiker, statsminister 2009-11 og 2015-19
1953 = 69 år = Mike Oldfield – engelsk musiker og komponist
1944 = 78 år = Ulla Terkelsen – journalist, tv-korrespondent

Hvad er der sket på datoen 15. maj:
2008:
Folketinget vedtager, at franske frøken Marie Cavallier bliver dansk statsborger, når hun om ni dage gifter sig med prins Joachim.
2007 – 15 år siden:
848 indvandrere er til den nyindførte indfødsretprøve i dansk historie og danske forhold. Mindst 28 af 40 spørgsmål skal besvares rigtigt for at kunne få dansk statsborgerskab.
2004:
Ukraine vinder Europæiske Melodi Grand Prix i Istanbul, Tyrkiet, med sangen Wild Dance, sunget af Ruslana Lyzhicko. Danmark røg ud i semifinalen tre dage tidligere.
2002 – 20 år siden:
Karelia, dronning Margrethes foretrukne cigaretmærke, er efter medieomtale fjernet fra hylderne i de spe­ci­al­for­ret­ninger, hvor de ellers har kunnet købes. Årsagen er manglende deklaration på pakningen og for højt tjæreindhold i forhold til EU-lovgivningen.
2000:
Den konservative ekspolitiker Hans Engell bliver redaktør på Ekstra Bladet.
1983:
En levende hvidhval bliver observeret i Limfjorden ved Virksund. Det er næsten 80 år siden en sådan senest er set i danske farvande.
1962 – 60 år siden:
Folketinget vedtager en lov, der forbyder fremvisning af vilde dyr i cirkus. Loven har enkelte dispensationer, som bliver ophævet i 2018.
1940:
Nylonstrømper kommer første gang i handelen i USA. Den første produktion på 4 millioner par bliver ud­solgt på rekordtid.
1935:
Der bliver indsat faste lyntogsforbindelser mellem København og Aalborg i forbindelse med åbningen af Lille­bælts­broen.
1928:
Tegnefilmsfiguren Mickey Mouse optræder første gang på lærredet i en testfilm, Plane Crazy. Hans egentlige debut kommer senere på året i filmen Steamboat Willie.
1916:
Danmark indfører første gang sommertid.

 

Kilde:dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?