Fra skyttegrav til bispestol

Fra Skyttegrav til Bispestol er emnet, når cand. mag. Calle Fuglsang-Damgaard torsdag 19. maj kommer i Nathanaels Kirkes sognegård og fortæller om Københavns tidligere biskop Hans Fuglsang-Damgaard, som han er barnebarn af.

Den senere biskop i København deltog i første verdenskrig (1914-18), hvor bl.a. Tyskland, Bulgarien og det daværende Østrig-Ungarn sloges mod bl. a. England, Frankrig, Serbien og Rusland.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 19. maj kl. 15 fortæller cand. mag. Calle Fuglsang-Damgaard i Nathanaels Kirkes sognegård i Holmbladsgade 19 om Københavns tidligere biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Han fortæller om biskoppens begivenhedsrige liv og indsats under verdenskrigene, og hvilken betydning troen havde for ham der.

(Fortsættes under billedet)

Carl Fuglsang-Damgaard

 

Da Hans Fuglsang-Damgaard. blev født i 1890 på en gård i det tyske Nordslesvig, var det på ingen måde givet, at han skulle blive biskop over Københavns Stift. Vejen dertil gik blandt andet gennem 1. verdenskrigs rædsler i Vestfrontens skyttegrave, hvor den unge sønderjyde måtte slås på tysk side, da Sønderjylland dengang lå indenfor den tyske grænse.

Krigen kostede ni mio. soldater livet – heraf 4.000 sønderjyske, der måtte slås i tysk tjeneste på grund af Sønderjyllands placering i Tyskland dengang.

Biskoppen og jødeforfølgelserne

Hans Fuglsang-Damgaard oplevelser under første verdenskrig og hans lutherske opfattelse af  hvornår kristns skal være lydig overfor myndighederne, gjorde, at han  – som stort set alle andre – naturligvis også sagde fra over for de nazistiske jødeforfølgelser under besættelsen. Under den tyske besættelse af Danmark udarbejdede han på vegne af bispekollegiet hyrdebrevet i 1943, som fordømte jødeforfølgelserne

Hans Fuglsang-Damgaard var biskop i Københavns Stift fra 1934 til 1960. Og blev en af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske biskoppe.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »