Fra Skyttegrav til Bispestol er emnet, når cand. mag. Calle Fuglsang-Damgaard torsdag 19. maj kommer i Nathanaels Kirkes sognegård og fortæller om Københavns tidligere biskop Hans Fuglsang-Damgaard, som han er barnebarn af.
Af Lene Dam Jørgensen
Torsdag 19. maj kl. 15 fortæller cand. mag. Calle Fuglsang-Damgaard i Nathanaels Kirkes sognegård i Holmbladsgade 19 om Københavns tidligere biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Han fortæller om biskoppens begivenhedsrige liv og indsats under verdenskrigene, og hvilken betydning troen havde for ham der.
(Fortsættes under billedet)
Da Hans Fuglsang-Damgaard. blev født i 1890 på en gård i det tyske Nordslesvig, var det på ingen måde givet, at han skulle blive biskop over Københavns Stift. Vejen dertil gik blandt andet gennem 1. verdenskrigs rædsler i Vestfrontens skyttegrave, hvor den unge sønderjyde måtte slås på tysk side, da Sønderjylland dengang lå indenfor den tyske grænse.
Krigen kostede ni mio. soldater livet – heraf 4.000 sønderjyske, der måtte slås i tysk tjeneste på grund af Sønderjyllands placering i Tyskland dengang.
Biskoppen og jødeforfølgelserne
Hans Fuglsang-Damgaard oplevelser under første verdenskrig og hans lutherske opfattelse af hvornår kristns skal være lydig overfor myndighederne, gjorde, at han – som stort set alle andre – naturligvis også sagde fra over for de nazistiske jødeforfølgelser under besættelsen. Under den tyske besættelse af Danmark udarbejdede han på vegne af bispekollegiet hyrdebrevet i 1943, som fordømte jødeforfølgelserne
Hans Fuglsang-Damgaard var biskop i Københavns Stift fra 1934 til 1960. Og blev en af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske biskoppe.
