Ny journalisthøjskole i Ørestad

Københavns Kommune har nu givet byggetilladelse til at byggeriet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Ørestaden kan gå i gang. Her bliver plads til 800 studerende og 2.000 kursister.

”Dette er et lyst og levende hus, som giver de studerende de bedste rammer for at arbejde og samarbejde, være kreative og innovative, ideudveksle og fordybe sig. Samtidig er det et byggeri, der åbner sig mod lokalområdet, respekterer og komplementere sine omgivelser og refererer til den omkringliggende virkelighed, som huset er en del af.” – Søren Mølbak, partner i PLH Arkitekter.

 

Københavns Kommune har netop givet tilladelse til, at opførelsen af et 7.000 m² stort byggeri kan gå i gang. Det er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, der kommer til ligge i den københavnske bydel Ørestaden. Hidtil har skolen alene ligget i Aarhus, hvor journalistuddannelsen foregår, samt en mindre afdeling i Emdrup med andre uddannelsesretninger.

Foredrag og borgermøder

PLH Arkitekter har designet Danmarks Medie og Journalisthøjskole, der også er kendt under navnet DMJX. Her skal der gå 800 fuldtidsstuderende, 2.000 kursister og 70 medarbejdere vil få uddannelsesstedet som arbejdsplads. Et centralt element i opførelsen af bygningen har også været, at alle skulle kunne trives der. Der har derfor været særligt fokus på luftkvalitet, akustik, visuelle miljø og termisk indeklima.

Foruden undervisningslokaler vil bygningen blandt andet have et 29 meter højt atrium, en café og kantine. Det vil også være muligt at holde større, forskellige arrangementer som blandt andet foredrag, filmforevisninger og borgermøder

Fremtidens journalister og mediefolk

”Begivenhederne ude i verden lige nu understreger, hvor afgørende en rolle frie og kritiske medier spiller for vores demokrati. Derfor er det en stor ære og en opgave, vi tager meget alvorligt, når vi er med til at skabe rammerne om fremtidens journalister og mediefolk.,” siger Søren Mølbak, CEO i PLH Arkitekter og tillføjer:

” Det nye DMJX i København bliver et topmoderne medie- og undervisningshus, der giver de studerende de bedste forudsætninger for at dygtiggøre sig og udforske alle de muligheder, deres fag indeholder.”

Bæredygtige løsninger

I designet af DMJX har PLH Arkitekter lagt vægt på bæredygtige løsninger, der reducerer CO2-aftrykket og energiforbruget. Derfor forventes det også, at bygningen får bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

(Artiklen fortsættes under billedet)

 

”DMJX er et ambitiøst projekt med fokus på både det store klimaperspektiv og det helt nære – at skabe en bygning, der er rar at være i. Det er to helt afgørende parametre for det, vi designer. Ved at trække på vores ekspertiser sætter vi her streg under, at hensynet til klimaet og menneskene i bygningerne ikke blot går hånd i hånd, men faktisk er hinandens forudsætninger i god arkitektur, ” siger Anette Grønbæk, der er bæredygtighedsleder i PLH Arkitekter.

Bæredygtige løsninger

PLH Arkitekters arbejde er kendetegnet ved bæredygtige løsninger. Derfor står tegnestuen også bag nogle af de største projekter, der er med i Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, som for eksempel Nykredit og AP Pensions kommende hovedsæder.

I Den Frivillige Bæredygtighedsklasse er der også grænser for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede, og erfaringerne skal i sidste ende være med til at forme den fremtidig lovgivning, der skubber arkitektur og byggeri i en grønnere retning.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?