Dragørs biblioteker arbejder for en bæredygtig verden

Dragør Bibliotek fejrer onsdag 8. juni, at bibliotekerne er blevet verdensmålscertificeret.

Dragør Bibliotekerne fejrer at de er blevet verdensmålscertificeret.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Onsdag 8. juni fra kl. 10 til 12 fejrer Dragør Bibliotekerne på Vestgrønningen 18, at de er blandt de ti første biblioteker i Danmark, der er blevet verdensmålscertificeret.

Dragør Bibliotekerne har inviteret borgmester Kenneth Gøtterup og en masse glade børn, og alle er i øvrigt velkomne. Dagen starter med at biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann byder velkommen, hvorefter borgmesteren holder tale og vander træer.

Bagefter er der saftevand, kaffe, kage og sukkerærter fra Seerupgaard. Senere er der en snak om økologi med repræsentanter fra Seerupgaard.

Fra kl. 14 er der kaffe og kage i Biblioteket i Hollænderhallen på Halvejen 3.

Verdensmålscertifikatet

En række danske biblioteker har undersøgt, hvilken rolle biblioteket kan spille i den bæredygtige omstilling. Nu har de også fået verdensmålscertifikat på det. De ti  første biblioteker er klar til at blive certificeret for at inddrage verdensmålene og borgerne som en fast del af deres arbejde.

Et verdensmålscertifikatet gør det muligt for virksomheder at dokumentere, at de arbejder på at bidrage til en mere bæredygtig verden.

Seneste artikler

 

Fik du læst?