Anden pinsedag, mandag 6. juni, holder kirkerne på Amager fælles friluftsgudstjeneste på Femøren ved Amagerstrandpark
Af Lene Dam Jørgensen
Anden pinsedag kl 11 holder otte kirker fælles pinsearrangement under åben himmel med udsigt til strand og vand på Femøren ved Amager Strandpark.
Præster, kordegne, kirketjenere, organister og kirkekor fra de forskellige kirker medvirker ved gudstjenesten.
Flere kirker medvirker
Sognepræst Jens Frederik Olsen fra Simon Peters kirke prædiker. Der er sat stole op, og folk er velkomne til at tage tæpper med.
Efter gudstjenesten er der kaffe i det grønne.
Medvirkende kirker: Allehelgens Kirke, Sundkirken, Filips Kirke, Højdevangskirken, Kirken i Ørestad, Korsvejskirken, Nathanaels Kirke, Simon Peters Kirke, Skelgårdskirken.