Kom og mød et par rigtige klovne

Kulturforeningen Liv i Sundby inviterer lørdag 11. juni børn fra fire til ti år og deres voksne til en klovneforestilling om to høns på Dyvekeskolen.

Så er der klovneforestilling på Dyvekeskolen…

 

Af Lene Dam Jørgensen

Lørdag 11. juni kl. 11 inviterer Kulturforeningen Liv I Sundby børn fra fire til ti år og deres voksne til klovneforestillingen ”Chicks” på Dyvekeskolen på Urmagerstien 3. Forestillingen er uden ord, men er med humor, mimik og skarp timing.

De to høns

Forestillingen handler om søskendeparret Hilda & Gump. De er høns og lever side om side sammenklemt i et bur. En dag går lågen til buret op og en ny verden åbner sig for de to høns. Hilda er rap og kvik, men Gump er noget tung i det, men alligevel også modig.

I den nye verden oplever de et nyt og spændende eventyr med op- og nedture i flyvekunstens udfordringer og stolthed over deres nu fritgående æg. Spørgsmålet er bare, om de to høns egentlig kan flyve, og om de stadig har brug for hinanden.

Kom præcist

Mødestedet er Dyvekeskolens port på Urmagerstien 3. Det er vigtigt at komme præcist, da vejret bestemmer, om forestillingen bliver ude eller inde. Når alle er gået ind ad porten, bliver den låst.

Det koster 30 kroner at overvære forestillingen, og billetter kan købes på Liv i Sundbys hjemmeside.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »