400 padlere i Amager Strandpark

Den traditionsrige event Red Bull Midsummer Vikings, hvor 400 mennesker padler døgnet rundt ved Amager Strandpark, finder sted i weekenden lørdag 18. og søndag 19. juni.

400 padlere stiller op i Amager Strandpark i weekenden

 

Af Lene Dam Jørgensen

I weekenden lørdag 18. og søndag 19. juni fra kl. 12 holdes det traditionsrige event Red Bull Midsummer Vikings. Det er verdens eneste 24-timers SUP-event, (stand up paddle) hvor der padles både dag og nat ved Amager Strandpark ved Kajakhotellet på Havkajakvej 2.

Klokken 14 lørdag stiller 400 padlere fra ind- og udland op fordelt på 80 hold.

Deltagerne oplever på eventet på egen krop, hvordan det er at presse sig selv til det yderste, når de som en del af et hold skal padle i 24 timer i træk. “Teamspirit” er nøgleordet, og så gælder det ikke mindst om at have det sjovt.

Sponsorgaver og T-shirts

I år har det gamle surfbrand Klitmøller Rig Wea aftaler med Red Bull og arrangørerne om sponsorgaver og ikke mindst T-shirts til hele holdet bag det store event ved Kajakhotellet.

Ifølge ejer Christian Taasti, der startede Klitmøller Rig Wear i 1989, giver det god mening, at netop hans brand leverer T-shirts og præmier til Midsummer Vikings:

“Som surfbrand har vi en stærk forankring inde for windsurfing, kitesurfing og paddlesurfing, der alle udspringer af den store passion for havet. Så selvfølgelig vil vi være en del af det her fede event,” siger Christian Taasti, der er en af pionererne i det danske windsurfmiljø i Klitmøller.

Krydsede Skagerak

Bag konceptet Red Bull Midsummer Vikings står Casper Steinfath, som er mangedobbelt Europa- og verdensmester i SUP og den bedste paddlesurfer i Danmark. Han går ikke ad vejen for at udfordre sig selv på boardet. Det beviste han i 2018 på en yderst kold martsdag, hvor han som den første i verden krydsede Skagerrak på sit SUP-board. Turen var på over 147 kilometer, og varede i alt 18 timer og 26 minutter.

Som optakt til årets event har Casper Steinfath netop afsluttet en 1.400 kilometer SUP-tur rundt om Danmark.

Glæder sig

Casper Steinfath glæder sig ligesom de 400 andre paddlesurfere til eventet i Amager. Strandpark i weekenden:

“På få år er Red Bull Midsummer Vikings blevet et internationalt samlingspunkt for paddlesurfere verden over, og det er jeg selvfølgelig mega stolt af og ydmyg overfor,” siger Casper Steinfath. ”

Casper Steinfath tilføjer: “Og derfor er det selvfølgelig også virkelig fedt at have Klitmøller Rig Wear med som sponsor, da de om nogen er indbegrebet af dansk surfhistorie…”

Ruten til Midsummer Vikings består af en knap fem kilometer lang omgang rundt om Amager Strandpark. Omdrejningspunktet er geografisk set Kajakhotellet på Amager Strandpark.

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Midsommerfest på Christianshavn

Christianshavns Beboerhus inviterer til midsommer-gadefest i Dronningensgade med musik, mad og gode vibrationer.   Så er der midsommerfest på Christianshavn. Temaet for Midsommerfesten er “fred” –

Læs mere »