Nye spejdere er velkomne på Naturcenter Amager

Søndag 19. juni kl. 14 inviterer Kalvebodspejderne til møde på Naturcenter Amager for alle kommende juniorer.

Kalvebodsspejderne – velkommen til nye

 Af Lene Dam Jørgensen

 

Kalvebodspejderne inviterer søndag 19. juni kl. 14 på Naturcenter Amager på Granatvej 3-15 til et møde for alle kommende juniorer.

Kalvebodspejderne vil meget gerne starte en ny gren, nemlig en juniorgren. Det er en gren, der er målrettet spejdere i fjerde og femte klasse. Det er både for dem, der skal rykke op på et andet hold, og dem som står på venteliste. Mødet er for børnene og deres forældre.

Hvem vil være med?

Grunden til at Kalvebodspejderne holder mødet, er, at de gerne vil gøre det muligt for børnene at se, hvem de skal gå til spejder med efter sommerferien. På mødet kan forældre, ledere samt spejdere også møde hinanden, så de sammen kan skabe et godt fællesskab, som vil sætte nogle gode rammer for spejderne. En anden grund til, at kalvebodspejderne holder mødet er, at de mangler ledere, der kan være med ved de kommende juniormøder.

Fællesskab ved bålet

Kalvebodspejderne fortæller først om dem selv og de, der deltager i mødet, fortæller også om dem selv. Der er bål, saft og kaffe og te. Mens alle sidder ved bålet, så vil nogle af lederne fortælle lidt om, hvilke oplevelser de selv har fået som ny spejderleder. Derefter er det muligt at stille spørgsmål og snakke om, hvad Kalvebodspejderne har tænkt sig at gøre fremadrettet med juniorgrenen.

Til sidst uddeles der årsstjerner til spejderne. Der vil også være en ceremoni for de spejdere, der skal rykke op i en ny gren. Der er fællesspisning og hygge mellem forældre, ledere og spejdere.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?