Go’morgen, Amager…

Tirsdag 21. juni – Solen står op kl. 04:25 og går ned kl.21:57
Idag er årets længste dag.

Tirsdag får vi tørt vejr med en del sol.
Temperaturen bliver mellem 16 og 20 grader og svag til jævn vind omkring vest.
I aften endnu sol men i nat bliver det mere skyer fra nordvest og måske stedvis lidt regn.
Temperaturen falder til mellem 10 og 15 grader og let til frisk vind omkring vest.

Luftfugtighed: 52%
Uv index: 6.1
(kilde:DMI)

Idag er det Albanus dag
Efter en italiensk præst, som var biskop i Mainz i Tyskland omkring år 300. Under sin flugt fra hunnerne søgte han tilflugt i kirken, hvor han blev dræbt foran altret.

Sommersolhverv – årets længste dag

FN’s Internationale Yoga-Dag
Blev første gang markeret i 2016.

Grønland har nationaldag
Og fejrer årets længste dag. Siden 2016 er dagen også blevet markeret i Danmark, hvor det grønlandske flag vajer fra alle offentlige flagstænger og ligeledes ved danske ambassader og repræ­sentationer i udlandet.

Vi siger tillykke til
1982 = 40 år = William – engelsk prins, søn af Diana og Charles
1972 = 50 år = Jacob Tingleff – komiker, manuskriptforfatter
1956 = 66 år = Kasper Winding – musiker, sanger, sangskriver, producer
1955 = 67 år = Michel Platini – fransk fodboldspiller, 79 landsk. 1975-87, landstræner 1988-92
1945 = 77 år = Jack Fridthjof – århusiansk nærradio-pionér og idémand
1944 = 78 år = Ray Davies – engelsk musiker, sanger og guitarist i The Kinks

Hvad er der sket på datoen 21. juni:
2010:
En 24 ton tung finhval, der har været strandet i Vejle Fjord, bliver parteret og skeletteret på havnen i Vejle. Skelettet bliver efterfølgende lagret 3-4 uger i elefantlort, for at blive renset for kødrester, og skal derefter indgå i samlingen på Statens Naturhistoriske Museum.
2009:
Grønland får selvstyre.
2008:
Bokseren Mikkel Kessler vinder på knockout over tyskeren Dimitri Sartisson. Han genvinder dermed det ene af de to VM-bælter, han mistede til waliseren Joe Calzaghe i november sidste år.
2006:
Kronprinsparret ankommer med kongeskibet Dannebrog til Rønne Havn som indledning på et todages besøg på Bornholm. Prins Christian på otte måneder er med på turen.
2004:
Dronning Margrethe og prins Henrik ankommer med kongeskibet Dannebrog til Grønlands hovedstad Nuuk. Anledningen er Hjemmestyrets 25 års jubilæum.
—–
Amerikanske SpaceShipOne, verdens første private bemandede rumfartøj, lander igen efter at have forladt Jordens atmosfære i 3½ minut. Muligheden for rumturisme er rykket nærmere.
2002 – 20 år siden:
Sygdommen polio bliver officielt erklæret for udryddet i Europa.
1979:
Grønland får hjemmestyre.
—–
Gruppen Linie 3 optræder første gang offentligt på Jacobs BarBQ i Århus.
1976:
Den kongelige Porcelænsfabrik bliver lammet af strejke pga. en lønkonflikt. Under den langvarige strejke bliver plattedamer et kendt begreb.
1948:
Det amerikanske pladeselskab Columbia Records præsenterer i New York sin nye opfindelse LP-pladen (Long-Playing). Hver side kan indeholde 23 minutters lyd mod kun 4 minutter på de normale 78’ere.

 

Kilde: dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?