Sankt Hans-fest i Ørestad

Sankt Hans aften byder på bålfest med mad, midsommersang, musik og tale på Ørestad Nords centrale park Grønningen.

Der er Sant hans-fest i Grønningen.

 

Sankt Hansaften torsdag 23. juni fra kl. 17 er der Sankt Hans-fest i Ørestad Nords centrale park Grønningen med båltænding, musik og skattejagt for de små.

Der vil kunne købes mad og drikke og Daniel fra Ørestads La Boulangerie kommer med sin foodtruck, hvor han vil sælge lidt af hvert.

Fra kl. 17 vil der være mulighed for at tage på skattejagt i parken. Skattejagten er en fast tradition til Sankt Hans i Ørestad Nord, som sender børn og deres voksne ud i parken for at løse gåder. Fra kl. 17.30 er der livemusik med duoen Nanna & Peder, der spiller børnevenlige sange og underholder.

Kl. 18.20 giver Ørestad Kor koncert, og kl. 18.45 holder Peter Hybschmann fra Tietgenkollegiet båltale.

Midsommersang og grill

Kl. 19.00 synger alle traditionen tro midsommervisen og andre fællessange og der er også båltænding. Derudover er fakkeloptog for børn og voksne, og der tændes hele tre bål: To flydende bål i parkens smukke kanal og et stort bål på bålpladsen.

Der vil også være mulighed for selv at grille i parken. I anledning af Sankt Hans aften lægges der fliser ud på græsset, hvor der kan sættes engangsgriller. Parken byder også på flere faste grillpladser, som alle kan benytte.

En anden mulighed er at pakke en picnickurv hjemmefra, slå et tæppe ud på plænen og nyde Sankt Hans-stemningen. Arrangementet er gratis at deltage i, og alle er velkomne.

Seneste artikler

 

Fik du læst?