Så er der jazz i kaffehuset

Klarinetlegenden Nulle, orgelvirtuosen Dan Hemmer, multimusikersupermanden Gustaf Ljunggren trommetossen Emil de Waal holder torsdag 30. juni releasekoncert i Ingolfs Kaffehus

Sej kvartet leverer skøn jazz i Ingolfs Kaffehus.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 30. juni kl. 16 i Ingolfs Kaffehus på Ingolfs Allé 3 holder den 85-årige klarinetlegende Nulle, orgelvirtuosen Dan Hemmer, multimusikersupermanden Gustaf Ljunggren og trommetossen Emil de Waal releasekoncert i forbindelse med årets jazzfestival.

Jazzmusikeren Nulle

Elith Nykjær Jørgensen alias ”Nulle” er jazzmusiker (klarinettist, altsaxofonist og mundharmonikaspiller), komponist, manuskriptforfatter, skuespiller og tv-medarbejder. I 11 år lavede han udsendelser sammen med programmedarbejderen Poul Nesgaard. De lavede julekalenderen Poul og Nulle “Hullet i jorden”, som huskes af mange.

Siden slutningen af 1980’erne har Nulles egen gruppe “Nulle & Verdensorkestret”, hvori han selv spiller klarinet, turneret i USA og i det meste af Europa og medvirker i Danmark ved den årlige Copenhagen Jazz Festival. Repertoiret strækker sig fra over Dizzy Gillespie til Kai Normann Andersen.

Orgelvirtuose og multiinstrumentalist

Dan Hemmer bliver ofte kaldt Danmarks orgeltroldmand på grund af sit unikke og personlige spil og musikalske overskud. Han har i mange år spillet med toppen af dansk musik og spiller med kendte og internationale musikere. Han er organist i flere kirker på Sjælland og vil bl.a. spille på kirkeorglerne til koncerterne.

Gustaf Ljunggren er svensk multiinstrumentalist og sanger. Han har spillet med en lang række danske og udenlandske musikere, herunder C.V. Jørgensen, Sofia Karlsson, Paul Banks, Outlandish og Steffen Brandt.  I 2015 blev Gustaf han hædret med Ken Gudman Prisen.

Jazz og rock

Emil de Waal er trommeslager, kapelmester, komponist og producer. Hans professionelle musikerliv begyndte, da han som 20-årig i 1987 var med til at stifte fusionsbandet “Bagdad Dagblad”. Siden da har han samarbejdet med stort set alt og alle i Danmark, lige fra undergrund over jazz og rock til genrer i diverse tv-husorkestre.

Det koster 160 kroner at høre koncerten. Billetter kan købes på ticketmaster.dk.

Seneste artikler

 

Fik du læst?