Go’morgen, Amager…

Tirsdag 12. juli – Solen står op kl. 04:41 og går ned kl. 21:47
Dagen er aftaget 26 minutter

Tirsdag får vi først skyet men i løbet af formiddagen klarer det op med nogen eller en del sol.
Temperaturen bliver mellem 21 og 26 grader, dertil en svag til jævn vind omkring vest, som tiltager og bliver let til frisk.

Luftfugtighed: 50%
Uv index: 5.8
(kilde:DMI)

Idag er Henriks dag
Efter Henrik den Hellige, der var tysk-romersk kejser i årene 1002-1024. Han op­ret­tede bispedømmet Bamberg, og stod bag opførelsen af flere kirker og klostre.

Vi siger tillykke til
1997 = Malala Yousafzai – pakistansk aktivist for pigers og kvinders ret til uddannelse
1978 = Katrine Fruelund – håndboldspiller med 184 landskampe 1997-2012
1968 = Janne Kolling – håndboldspiller med 250 landskampe 1988-2001
1947 = Anne Marie Løn – forfatter
1937 = Bill Cosby – amerikansk komiker og skuespiller

Hvad er der sket på datoen 12. juli:
2006:
Hizbollah-partisaner krydser Libanons grænse til Israel og dræber otte israeliske soldater og kidnapper to. Det bliver starten på en måneds omfattende udveksling af bomber, der driver næsten en million libanesere og en halv million israelere på flugt.
1998:
Værtsnationen Frankrig vinder VM i fodbold, da de slår Brasilien med 3-0 i finalen.
1997 – 25 år siden:
USA’s præsident Bill Clinton taler på Nytorv i København. 80.000 mennesker er mødt op for at overvære begivenheden.
1970:
Nordmanden Thor Heyerdahl når Barbados i sivbåden Ra II, to måneder efter afsejlingen fra Marokko.
1952 – 70 år siden:
Danskere, svenskere, nordmænd og finner skal nu ikke længere medbringe pas, når de rejser mellem de skandinaviske lande.
1789:
Frankrigs kong Ludvig 16. fyrer sin finansminister, den populære Jacques Necker, som forsøger at få styr på landets forliste økonomi. Fyringen får utilfredsheden i befolkningen til at stige markant og baner vejen for Den Franske Revolution.

 

Kilde:dagsdato.dk

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »