Go’morgen, Amager…

Onsdag 20. juli – Solen står op kl. 04:53 og går ned kl. 21:37
Dagen er aftaget 49 minutter

Onsdag får vi tørt og solrigt vejr.
Meget varmt med temperaturer op mellem 27 og 32 grader, men ved kysterne lidt lavere.
Let til jævn vind fra sydøst, ved kysterne stedvis frisk vind.
I aften fortsat solrigt, og i nat mest klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 16 og 20 grader.
Vinden aftager og bliver svag til jævn fra sydøst.

Luftfugtighed: 29%
Uv index: 6.0
(kilde:DMI)

Idag er Elias dag
Efter en af de store profeter i Det Gamle Testamente.

Vi siger tillykke til
1995 = Ericka Jane – filippinskfødt sangerinde og sangskriver
1981 = Magnus Millang – skuespiller, komiker, manuskriptforfatter
1980 = Lau Højen – musiker og sanger i Carpark North
1980 = Gisele Bündchen – brasiliansk supermodel
1973 = Haakon-Magnus – kronprins af Norge
1972 = Sebastian Klein – skuespiller, tv-vært, naturformidler
1965 = Lasse Nørager alias Bonbon – artist, klovn
1956 = Piv Bernth – instruktør
1947 = Carlos Santana – amerikansk guitarist

Hvad er der sket på datoen 20. juli:
2012 – 10 år siden:
12 bliver dræbt og 58 såret da en svært bevæbnet ung mand går amok i en biograf i Colorado, USA, til premieren på den nye Batman-film, The Dark Knight Rises.
2006:
Årets hidtil højeste temperatur på 33,2° bliver målt ved Esbjerg.
1995:
Forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen får frataget sin Dannebrogsorden efter at være dømt ved rigsretten i den såkaldte tamilsag.
1993:
En meteorsten oplyser himlen over Østjylland, inden den styrter i havet ud for Ebeltoft.
1989:
Bygningsværket La Grande Arche bliver indviet i Paris. Det bliver kaldt den nye triumfbue og er tegnet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, som vandt opgaven ved en international konkurrence.
1976:
Det amerikanske rumfartøj Viking I lander på Mars, og kan sende de første nærbilleder af planeten ned til Jorden.
1969:
De amerikanske astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander på månen med et landingsfartøj fra mo­der­skibet Apollo 11. Armstrong betræder som det første menneske månens overflade, mens hele verden ånde­løst følger med på tv. Den tredje astronaut på turen, Michael Collins, forbliver på Apollo 11.
1950:
Kort efter midnat finder den sidste henrettelse sted efter dødsdom ved en dansk ret. Den henrettede er dømt for adskillige tilfælde af tortur og drab på danskere under sit arbejde i tysk tjeneste under be­sæt­tel­sen. I alt er 46 blevet henrettet ved retsopgøret efter krigen.
1944:
En gruppe tyske officerer forsøger et bombeattentat mod rigskansler Adolf Hitler. Det slår fejl. Mere end 5.000 bliver efterfølgende arresteret og 200 henrettet.
1889:
Den 21-årige linedanserinde Elvira Madigan og den 34-årige svenske løjtnant Sixten Sparre begår sammen selvmord i Nørreskov på Tåsinge i fortvivlelse over deres udsigtsløse kærlighedsforhold.
1639:
Det første af to enestående guldhorn fra oldtiden bliver fundet i jorden ved Gallehus i Sønderjylland.

Kilde:dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?