Go’morgen, Amager…

Onsdag 27. juli – Solen står op kl. 05:05 og går ned kl. 21:26
Dagen er aftaget 1 timer og 12 minutter

Onsdag får vi skyet vejr og få lette byger, men efterhånden tørt og sidst på dagen lidt eller nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 16 og 18 grader.
Jævn til frisk vind fra vest og nordvest.
I aften nogen sol, og i nat til dels klart vejr.
Temperaturen kommer ned mellem 12 og 15 grader.
Vinden bliver svag til jævn fra nordvest.

Luftfugtighed: 64%
Uv index: 5.1
(kilde:DMI)

Idag er Marthas dag
Efter en kvinde fra Lukas-evangeliet i Det Ny Testamente.

Vi siger tillykke til
1970 = Nikolaj Coster Waldau – skuespiller
1967 = Anette Støvelbæk – skuespillerinde
1958 = Søren Hauch-Fausbøll – skuespiller

Hvad er der sket på datoen 27. juli:
2008:
Årets Tour de France bliver vundet af spanieren Carlos Sastre fra det danske cykelhold Team CSC Saxo Bank. Holdet vinder også holdkonkurrencen.
2007 – 15 år siden:
Viborgenserne kan igen drikke vand fra hanerne. Det har i to uger været forbundet med sundhedsfare, fordi der var fundet colibakterier i den kommunale vandforsyning.
—-
Filmen The Simpson Movie har premiere i USA. Den er baseret på tv-serien The Simpsons. Der er dansk premiere en uge senere.
2006:
Amerikaneren Floyd Landis, som for fire dage siden vandt årets Tour de France, får offentliggjort en positiv dopingprøve fra løbet. Han er annonceret som topnavn ved et gadeløb i Silkeborg i dag, men møder ikke op.
2004:
Kronprinsparret Frederik og Mary er på provinsturné og besøger i dag Aalborg.
—-
Regentparret be­sø­ger Slesvig i anledning af byens 1200-års jubilæum.
2003:
Amerikaneren Lance Armstrong vinder Tour de France for femte år i træk. Holdkonkurrencen bliver vundet af det danske CSC-hold med Bjarne Riis som staldmester.
2001:
SAS og Maersk Air bliver idømt henholdsvis 300 og 100 millioner kroner i EU-bøder for ulovlige prisaftaler på flyrejser.
1996:
En bombe eksploderer i en forlystelsespark under De Olympiske Lege i Atlanta, USA. To bliver dræbt og 110 såret.
1990:
Den sidste Citroen 2CV, en såkaldt presset citron, forlader samlebåndet på fabrikken i Portugal. Modellen har været produceret siden 1948 med kun få ændringer undervejs.
1989:
Svenskeren Christer Pettersson bliver kendt skyldig i mordet på Sveriges statsminister Olof Palme i 1986. Pettersson har en kriminel fortid med 63 tidligere domme for kriminalitet. Tre måneder senere bliver han frifundet ved appelretten og løsladt. Mordet er stadig uopklaret.
1976:
Den engelske exBeatle John Lennon får permanent opholdstilladelse i USA. Han har dermed ret til at søge amerikansk statsborgerskab efter fem år.
1940:
Tegnefilmsharen Snurre Snup har sin første optræden i tegnefilmen A Wild Hare.
1935:
Den første olieboring på dansk grund begynder i Sydjylland ved Kolding. Boringen bliver uden resultat op­gi­vet ved 800 meters dybde.

Kilde:dagsdato.dk

Seneste artikler

 

Fik du læst?