Go’morgen, Amager…

Tirsdag 16. August – Solen står op kl. 05:42 og går ned kl. 20:44
Dagen er aftaget 2 timer og 31 minutter

Tirsdag får vi skyet vejr med spredte regn- eller tordenbyger, der kan lokalt være ret kraftige, men ind imellem også nogen sol.
Temperaturen bliver mellem 23 og 28 grader, og svag til jævn vind mest fra sydøst og syd der drejer til sydvest.
I aften mest tørt og nogen sol, men i nat dis eller lokal tåge.
Temperaturen kommer ned mellem 17 og 20 grader og svag til let vind omkring sydvest.

Luftfugtighed: 82%
Uv index: 4.8
(kilde:DMI

Idag er Rochus dag
Efter en italiensk adelig, som i 1300-tallet skænkede hele sin arv fra forældrene til de fattige og begav sig på pilgrimsrejse til Rom. Undervejs plejede han de pestramte og helbredte nogle med bøn.
På hjem­turen blev han selv ramt af pesten og da han nåede hjem, kunne familien ikke genkende ham. Han blev kastet i fængsel som spion og døde omkring år 1330 efter fem års fangenskab.
Efter sin død blev han genkendt på et stort modermærke, og byen og familien byggede en kirke til hans ære.

Vi siger tillykke til
1995 = Hjalmer – sanger og sangskriver
1962 = Steve Carell – amerikansk skuespiller og komiker
1958 = Madonna – amerikansk sangerinde, skuespillerinde og ikon
1957 = Elisabeth Gjerluff – sangerinde
1954 = Ole Kjær – fodboldmålmand med 26 landskampe 1977-1984
1940 = Maria Stenz – sangerinde, skuespillerinde

Hvad er der sket på datoen 16. August:
2008:
Jamaica-atleten Usain Bolt sætter ny verdensrekord i 100-meter-løb med tiden 9,69 sekunder ved De Olym­piske Lege i Kina. Det er en forbedring på 5/100 sekund.
2006:
Det Berlingske Hus udgiver en ny gratisavis Dato. Fra i morgen bliver avisen husstandsomdelt som mor­gen­avis i udvalgte områder af Storkøbenhavn og Aarhus.
2004:
The Voice TV åbner som Danmarks første tv-kanal udelukkende med musik.
2000:
Fodboldlandsholdet vinder i Torshavn over Færøerne med 2-0. Det er Morten Olsens første kamp som dansk landstræner.
1990:
Iraks leder, Saddam Hussein, beordrer udlændinge i landet tilbageholdt under Golfkrigen. De bliver samlet på strategiske steder og anvendt som levende bombeskjold.
1962 – 60 år siden:
Trommeslager Pete Best bliver fyret fra The Beatles og erstattet af Ringo Starr. En måned senere indspiller gruppen sit første hit, Love Me Do.
1925:
Charlie Chaplins stumfilmskomedie The Gold Rush har verdenspremiere. Præcis tre måneder senere har den dansk premiere under titlen Guldfeber.
1896:
Fundet af en af historiens største guldårer i Yukon Territory, Canada bliver startskud til den store guldfeber. Titusinder rejser nordpå fra USA for at deltage i guldeventyret – det såkaldte Klondike Gold Rush.
1807 – 215 år siden:
Engelske styrker går tidligt om morgenen uantastet i land mellem Vedbæk og Skodsborg, og går mod København, som de belejrer. Englænderne vil erobre den store danske flåde for at undgå, at den tilfalder Napoleon, som England er i krig med. Kronprins Frederik (den senere kong Frederik 6.) erklærer samme dag England krig.

 

 

Kilde:dagsdato.dk

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?