Politiet holder øje med skolevejene

Politiet har igen ekstra fokus på skolevejene. Her bl.a. været forbi Skottegårdsskolen på Amager, hvor der af og til er udfordringer i morgentrafikken.

Politiet giver gode råd til skoleeleverne.

 

”Vi ser desværre, at en del forældre afleverer deres børn på uhensigtsmæssige måder ved skolen, f.eks. ved at holde ind over fortov og cykelsti, så det skaber farlige situationer for andre børn på vej til skole. Det duer selvfølgelig ikke, og derfor er det noget, som vi jævnligt sætter fokus på,” siger leder af Amager nærpoliti, Bjarke Alberts.

I går morges måtte nærpolitiet da også minde flere forældre om, hvordan reglerne er for parkering ved skolen.

Også Rådet for Sikker Trafik sætter ekstra fokus på skolerne fra denne uge med kampagnen ”Pas godt på skolepatruljen.” Her opfordres bilister, cyklister og gående til at finde lidt overskud frem i morgentrafikken, når de møder et barn i gul refleksvest.

Og det er der behov for. I en undersøgelse som Rådet for Sikker Trafik har lavet, svarer hver fjerde, at de er blevet råbt ad eller skældt ud, mens de har arbejdet som skolepatrulje.

Utålmodige bilister

Selv politiet fik også et par tilråb med på vejen fra utålmodige morgentrafikanter – og selv om der ikke er grund til at råbe, når nogen beder dig om at overholde reglerne, er betjentene nok mere hårdhudede end de 6. og 7.-klasseselever i gul vest, som frivilligt står og passer på deres venner i morgentrafikken.

“Så lad være med at råb – og giv i stedet skolepatruljen et smil eller en highfive, hvis de beder dig holde tilbage i morgentrafikken. Du skal nok nå det alligevel,” lyder det gode råd fra Bjarke Alberts.

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?