Stuepigen fra Badehotellet i en helt anden rolle

Torsdag 6. oktober fra kl. 18.30 gæster skuespilleren Ulla Vejby Kirken i Ørestad til en aften om tro.

Ulla Vejby

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 6. oktober fra kl. 18.30 gæster skuespilleren Ulla Vejby Kirken i Ørestad på Robert Jacobsens vej 72B. til en samtalerække om tro. Det starter med en gudstjeneste med lystænding og musik. Kl. 19.30 serveres der vin og sandwiches til 60 kroner og kl. 20.30 er der en samtalerække om tro mellem sognepræst Rikke Weissfeld og Ulla Vejby.

Forholdet til tro

Samtalerne tager udgangspunkt i, hvordan forholdet til troen var i  barndomshjemmet, hvad der har formet troen og udfordret den. Derudover handler samtalerækken også om, hvordan troen er blevet brugt i det offentlige virke, og hvad der er godt og dårligt ved Folkekirken.

Interesserede kan selv bestemme, om de vil deltage i alle tre dele eller bare nogle af dem.

Ulla Vejby er bedst kendt for sin rolle i TV-2’s serie Badehotellet, hvor hun spiller stuepigen Edith, men hun har også medvirket i andre TV-serier, herunder Sygeplejeskolen og julekalenderen Tinka og Kongespillet. Ulla Vejby har derudover medvirket i flere film.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?