Vind billetter til Halloween i Tivoli

KONKURRENCE: Tivoli tager hul på årets Halloween fra torsdag 13. oktober til og med søndag 6. november. Amagernyt.dk og Tivoli sætter 2 x 4 entrébilletter samt turpas på højkant til to heldige familier.

Nu kan to familier  – eller andre – vinde 4 entrébilletter samt turpas til en hyggelig dag eller aften, mens der er Halloween i Tivoli. (Foto: Bax Lindhardt)

 

Så bliver der skruet op for (u)hyggen i Tivoli, når der fejres Halloween i den gamle have efter alle kunstens regler. Det sker fra torsdag 13. oktober og til søndag 6. november, hvor
Tivoli af indtages af tryllende hekse, græskar og ny 180 meter lang labyrint.

Halloween er på ganske få år blevet en af de helt store traditionelle efterårsbegivenheder i København, som mange danskere og turisterne gerne samles om. Halloween har sat sit præg på hele Danmark og for mange husstande er et græskar eller to foran hoveddøren nu en fast del af efteråret. I Tivoli skal der i år fordeles 22.100 græskar i alle størrelser rundt om i forlystelseshaven.

Og nu sætter Amagernyt.dk og Tivoli 2 x 4 entrébilletter samt turpas på højkant til to familier eller andre, der vil en tur i Tivoli og deltage i løjerne.

Billetterne og turpassene skal bruges i den periode, hvor der er Halloween – altså mellem 13. oktober og 6. november.

Sådan deltager du

Besvar spørgsmålet

Hvor meget vejede det græskar, der vandt DM i Tivoli i 2020?

97,4 kg?
597,4 kg?
970, 4 kg?

Indsendt dit svar inkl. navn, telefonnummer og vejnavn til finn@amagernyt.dk senest fredag 7. oktober. De to heldige vindere får direkte besked af Amagernyt.dk.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Der er masser at kigge på, når Tivoli fejrer halloween. (Foto: Bax Lindhardt)

 

Gæsterne vil som noget nyt stifte bekendtskab med to heksesøstre, som er glade for børn, men som ikke altid opfører sig lige pænt. Den ene heks er sjov og elsker at fremtrylle flotte ting. Den anden er lidt mere bister og muntrer sig med at forvandle ting om til fugleskræmsler. I Det store Springvand i forlængelse af Plænen kan gæsterne begive sig ind i en ny 180 meter lang pileflets labyrint, som er op til 180 cm i højden og inde i midten kommer man frem til to heksetårne. Et par af kontrollørerne vil også under sæsonen være forvandlet til fugleskræmsler og græskarmænd.

Lyset i Tivoli

Pressechef Torben Plank på spørgsmålet om Tivoli skruer ned for lyset:

”Lyset er en integreret del af Tivoli-oplevelsen, som millioner af gæster har delt gennem hele vores historie. Vi har i år bl.a. valgt at slukke for den permanente belysning uden for åbningstid, så det får ikke indflydelse på gæstens oplevelse i forlystelseshaven. Vi har i flere år arbejdet med at nedbringe energiforbruget, og det er selvfølgelig noget, vi forsætter med. Og så forbeholder vi os retten til at tilpasse os løbende om nødvendigt”.

Danmarks største kæmpegræskar

Lørdag 15. oktober kl. 11.30 holdes der igen i år DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Konkurrencen er blevet et mindre tilløbsstykke, hvor gæsterne kommer for at se de imponerende kæmpegræskar af sorten Atlantic Giant. I 2020 blev der ikke bare slået ny dansk rekord, der blev også sat ny nordisk rekord, da Jens Peder Skønager fra Ribe skrev sig ind i historien med et græskar, der vejede hele 970,4 kg.

Halloween-boder

Både børn og voksne synes, det er sjovt og lidt uhyggeligt at på opdagelse blandt de knap 30 Halloween-boder, hvor der er blodige godter, kravlende monstre og alt, man kan ønske sig til en Halloween-udklædning. Der er også boder med dansk håndværk og lækkerier fra alle kroge af Danmark. Alt fra uldtøfler, hatte, veste, ponchoer, ørevarmere, pandebånd, tørklæder til hårelastikker.

Held og lykke til alle, der deltager i konkurrencen!

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?