Latinamerikansk koncert i guitarskolen

Sangerinden Luz Maria Curriquiry og guitaristen Ernesto Hermoza fra Peru giver koncert på Københavns Guitarskole i Østrigsgade lørdag 15. oktober kl. 19.

Sangerinden Luz Maria Curriquiry og guitaristen Ernesto Hermoza fra Peru.

Lørdag 15. oktober kl. 19 er der koncert på Københavns Guitarskole i Østrigsgade 47 med sangerinden Luz Maria Curriquiry og guitaristen Ernesto Hermoza fra Peru. Duoen, som optræder for første gang i Danmark, giver en akustisk og meget intim koncert og præsenterer et repertoire af afroperuviansk musik med traditionelle og nykomponerede sange.

Internationale stjerner

Luz Maria har en 22-årig kunstnerisk karriere. Hun har taget sin sang til 27 lande i Amerika og Europa, deltaget i forskellige festivaler og delt scene med etablerede kunstnere fra Latinamerika og Spanien.

Ernesto er en autodidakt musiker og komponist, som siden 1991 har udviklet et unikt strejf af sammenblanding mellem kreol-, flamenco- og jazz genrerne. Han har skrevet musik til forskellige teaterværker og indspillet med flere musikere. Derudover har han vundet fire Latin Grammy-nomineringer og en guldplade.

Støt Building Communities

Der kan købes drikkevarer i baren. Overskuddet går til Building Communities’ genskovningsarbejde i Guatemala. For hver fem kroner, der indsamles, planter kooperativet, Vida y Esperanza, et træ.

Building Communities er en velgørenhedsorganisation, der samarbejder med lokalsamfund i Guatemala og Argentina om retten til værdige levevilkår gennem bæredygtigt jordbrug.

Koncerten er en del af årets Festival Sonamos Latinoamerica CPH, der arrangeres af CkulturA i samarbejdet med Cinemateket, Union, Casa Latinoamericana, Casa de la Guitarra og Building Communities.

Der skal købes billetter på billetto.dk og det koster 100 kroner at høre koncerten.

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?