Populær præst er blevet fyret

Der kom ikke svar på spørgsmålet om sognepræst Ellen Margrethe Gyllings fritstilling og nu fyring fra Nathanaels Kirke på aftenens menighedsrådsmøde. Rådet har klaget over den manglende information – og præsten har fået mundkurv på

Sognepræst Ellen Margrethe Gylling – fritstillet, men hvorfor?

 

Medlemmerne af menighedsrådet i Nathanaels Kirke i Holmbladsgade fik en lang næse i aftes på menighedsrådsmødet: De havde ventet en fyldestgørende forklaring fra menighedsrådsformand Dennis Rasmussen omkring fritstillingen og nu fyringen af den populære sognepræst Ellen Margrethe Gylling, men fik en lang næse i stedet:

Dennis Rasmussen forklarede, at da der var tale om en personalesag, kunne han ikke oplyse om årsagen til fyringen. Og at den manglende information også skyldes hensyn til Ellen Margrethe Gylling.

Biskop og provst

Det er i øvrigt ikke menighedsrådet, der afskediger præster, det er provst og biskop. Så hvorfor det kun er formanden for menighedsrådet i Nathanaels Kirke, der kender motiveringen for fyringen af Ellen Margrethe Gylling står hen i det uvisse. Til gengæld er det netop formanden for menighedsrådet, ser – ifølge Amagernyt.dk’s kilder – har henvendt sig til provst og biskop med ønsket om at få fritstillet – og nu afskediget – Ellen Margrethe Gylling.

Sognepræsten selv har fået besked på ikke at udtale sig om sagen.

Populær præst

Det er derfor kun meget få, der kender sandheden omkring fyringen af sognepræsten, der nyder stor popularitet blandt et flertal i menighedsrådet og i menigheden iøvrigt.

Dennis Rasmussens forklaring, eller mangel på samme, skabte forvirring på menighedsrådets møde i aftes. Der blev udtrykt stor forundring over, at kun et meget lille mindretal i menighedsrådet kunne blive hørt af biskoppen, som menighedsrådet iøvrigt har klaget over til både kirkeministerium og de politiske kirkeordførere på Christiansborg.

Kristiske røster

Der lød i aftes flere røster om de udemokratiske metoder, der er taget i anvendelse i sagen, ligesom det ventes, at de mange, der har løst sognebånd til Ellen Margrethe Gylling vil forsvinde fra kirken.

Tavsheden i sagen er larmende: Hverken biskop, provst, menighedsrådsformand samt kirkens anden præst Thomas Ø. Olsson vil udtale sig i sagen. Eller ikke på kirkens hjemmeside står et ord om fyringen af Ellen Margrethe Gylling.

Amagernyt.dk vil følge op på klager og reaktioner i den kommende tid.

 

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?