Valgmøde i Den Blå Planet

FOLKETINGSVALG 22′: Flere toppolitikere med beskæftigelsesministrer Peter Hummelgaard i spidsen deltager i valgmøde i Den Blå Planet søndag 30. oktober

Politikerne vil befinde sig som fisk i vandet, når de skal deltage i valgmødet i Den Blå Planet søndag 30. oktober.

 

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium i Kastrup, inviterer nu til valgmøde søndag 30. oktober kl. 18 – dagen før dagen før dagen.

Det mest presserende tema er selvfølgelig de stigende elpriser og inflationen – hvordan overlever vi energikrisen? Men hvad med alle de andre kriser og problemer i Danmark?

“Kom og hør hvad de skarpe folketingskandidater byder ind med, så du bliver helt klart til at sætte dit X på tirsdag,” lyder invitationen fra Den Blå Planet.

Der deltager bl. a. beskæftigelsesminister Peter Hummelsgaard (Socialdemokratiet) samt Laura Lindahl (Konservative), Rene Christensen (Dansk Folkeparti), Peter Skaarup (Danmarksdemokraterne), Samira Nawa (Radikale), Niels Peter Ravn (Nye Borgerlige) og Jan E. Jørgensen (Venstre). Ordstyrer er journalist Henrik Qvortrup.

Spændende debat

Debatten kommer til at foregå med løbende indskiftning af kandidater og indspark fra John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd, Christian Fuhlendorff, standupkomiker og ambassadør for Den Blå Planet og Jon Diderichsen, adm. direktør, Den Blå Planet.

Der er fri adgang efter først til mølle-princippet, og billetter til valgmødet kan bestilles på¨Den Blå Planets hjemmeside.

 

 

Seneste artikler

Ved sidste års kulturnat opleves masser af liv på Neels Torv efter normal lukketid. Arkivfoto: TorbenStender.

Kulturnatten handler om kærligheden til Dragør

Dragør Kulturnat på fredag den 13. september byder på masser af aktiviteter for både børn og voksne og alle derimellem. Butikker og kulturinstitutioner stiller gladeligt op. Af kærlighed til byen – og for at nå ud til flere og på en anderledes måde vise, hvad de har at tilbyde.

 
 

Fik du læst?