Fredag 6. januar kl. 14 inviterer Solvang Kirke til nytårskoncert med Hans Jørn Østerby.
Af Lene Dam Jørgensen
Solvang Kirke på Remisevej 10 inviterer fredag 6. januar kl. 14 til nytårskoncert med troubadouren Hans Jørn Østerby.
Og han har næsten 40 år bag sig som troubadour. Han er vestjysk af sind og med sit stille lune og sine store ord, indfanger han på fornem vis menneskelivet med dets lyse og mørke dage. Han er kendt for at skabe en ramme af varme og nærhed, når han med sine historier og egne tankevækkende sange formidler det dybe i livet.
Det er en nytårskoncert med plads til både høj latter og stille eftertanke.
Efter koncerten er der hyggeligt nytårssamvær i kirkens lokaler med kaffe og kage.