Go’morgen, Amager…

Fredag 13. januar – Solen står op kl. 08:31 og går ned kl. 16:05
Dagen er tiltaget med 33 minutter

Fredag får vi først på dagen lidt sol og kun enkelte byger, men i løbet af dagen skyet og efterhånden regn eller byger.
Temperaturen bliver mellem 5 og 7 grader.
Jævn til hård vind fra syd og sydvest, ved kysterne stedvis kuling, med risiko for kraftige vindstød.

Luftfugtighed: 83%
Uv index: 0.3
(kilde:DMI)

Idag er det Hilarius dag
Efter en biskop og kirkelærer fra Poitiers i Sydfrankrig, som døde år 367. Han regnes for kirkens første salmedigter.

Vi siger tillykke
1977 = Orlando Bloom – engelsk skuespiller
1973 = Line Gertsen – journalist, tv-vært
1971 = Caspar Phillipson – skuespiller
1956 = Betty Glosted – skuespillerinde

Hvad er der sket på datoen 13. januar
1559 – Dronning Elizabeth 1. af England bliver kronet
1736 – Konfirmationen bliver indført.
1898 – Émile Zola offentliggør artiklen J’accuse, der betyder en genoptagelse af Dreyfus-affæren.
1930 – Den første Mickey Mouse tegneseriestribe offentliggøres to år efter musens debut på film.
1948 – En bekendtgørelse fra undervisningsministeriet ændrer følgende retskrivningsregler: Almindelige navneord skrives ikke længere med stort, “å” bruges i stedet for “aa”, og datidsformerne “kunde”, “skulde” og “vilde” skrives fremover “kunne”, “skulle”, “ville” ligesom navnemåden.
1968 – Arveprins Knuds søn, Ingolf, gifter sig borgerligt med isenkræmmer Terneys datter Inge fra Lyngby og mister dermed arveretten til den danske trone.
1976 – Forsvarsminister Orla Møller fastslår, at Christiania skal lukkes senest den 1. april samme år. (Det blev ikke til noget.)
1982 – Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington D.C.. 74 af de 79 om bord samt 4 på en bro over floden omkommer.
1985 – 418 bliver dræbt og 559 kvæstet ved en af de værste togulykker i verdenshistorien, da et eksprestog med flere tusinde passagerer kører af sporet ved byen Awash i Etiopien.
1988 – Det berømte hvide spir på Møns Klint, Sommerspiret, styrter i havet.
1990 – DSB indsætter det første IC3-tog.
1990 – En pogrom i Aserbajdsjans hovedstad Baku om aftenen koster 132 armenere livet.
1990 – Douglas Wilder indsættes i staten Virginia som USA’s første folkevalgte sorte guvernør.
1991 – 15 blev dræbt og over 100 såret, da sovjetiske tropper besætter TV-bygningen og andre strategiske bygninger i Litauens hovedstad Vilnius.
2001 – Verdens første gensplejsede abe kommer til verden skabt af amerikanske forskere.
2001 – Ved et jordskælv omkommer mere end 800 mennesker i El Salvador.
2012 – Costa Concordia forliser ud for øen Giglio. 32 af de 4252 ombordværende omkommer.

Kilder:wikipedia.org samt dagsdato.dk

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?