De sociale medier påvirker unges trivsel, og nu er der et sundere alternativ, når Psykiatrifonden sammen med en ny social platform uden manipulationer, Intree, holder et velgørenhedsløb lørdag 25. marts i Amager Strandpark.

“Vi løber for at komme væk fra skærmen, komme tættere på hinanden og hjælpe dem der har brug for det. Alt overskud doneres direkte til Psykiatrifonden ved velgørenhedsløbet i Amager Strandpark. Så efterlad Instagram, Snapchat og Tik-Tok derhjemme, tag familien ved hånden, og nyd en dejlig løbetur i Amager Strandpark. Vi løber for at komme væk fra skærmen, komme tættere på hinanden og hjælpe dem der har brug for det….”
Nye medie
Sådan lyder det fra en ny social platform, Intree, et nye medie uden støj, manipulerende algoritmer eller reklamer, der reklamerer for løbet således:
“Hvis man føler sociale medier fylder meget i ens liv, er man ikke den eneste. Sociale medier påvirker vores evne til at være tæt med hinanden, vores selvbillede og i sidste ende vores mentale helbred.
Det sætter vi fokus på til vores velgørenhedsløb, hvor alt overskud doneret direkte til Psykiatrifonden. Løbet holdes lørdag 25. marts kl 11 og finder sted ude i Amager Strandpark.”
Et hårdt pres
“Intree mener at teknologi skal forstærke vores liv og bringe os tættere sammen. Sociale medier er med til at skabe en præstationskultur hvor unge kan føle at de hele tiden skal være tilgængelige og præsentere et perfekt billede udadtil. Det pres kan være enormt hårdt og påvirke ens selvforståelse og trivsel. Det synes vi er enormt vigtigt at italesætte. Vi vil gerne hjælpe unge til at forstå at hvis de føler det pres, så er de ikke alene,” siger Jonathan Wolff-Petersen, grundlægger af Intree.
Løbet er på fem kilometer, og det koster 200 kr. at deltage. Til gengæld følger en træningstrøje med i prisen.