Den norske trompetist Arve Henriksen, trommeslager Bjørn Heebøll og pianist Martin Seier, holder koncert i Kirken i Ørestad torsdag 9. marts.

Torsdag 9. marts kl. 19 inviterer Kirken i Ørestad på Robert Jacobsens Vej til en intimkoncert med den norske trompetist Arve Henriksen, trommeslager Bjørn Heebøll og pianist Martin Seier.
Med sin melankolske, luftige og poetiske tone skaber Arve Henriksen små musikalske mirakler. Musikken bevæger sig i grænselandet mellem akustisk og elektronisk, fast form og fri improvisation. Arve Henriksen er i øjeblikket albumaktuel med guitaristen Jakob Bro og spiller desuden med Janne Mark, Supersilent, Tigran Hamaysan med flere.
Eftertragtet musiker
Bjørn Heebøll er en meget benyttet musiker på den danske musikscene og spiller fast med Niels Skousen og Martin Seier Trio.
Koncerten varer cirka en time, og bagefter er det muligt at møde kunstnerne over et glas vin og snacks.