Lækker chokolade til påske

På Pilegårdsskolen i Kastrup kan interesserede torsdag 30. marts fra kl. 17.30 lære at lave fyldte chokolader til påske.

Kom og vær med til at lave lækre, fyldte chokolader

 

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 30. marts fra kl. 17.30 på Pilegårdsskolen på Ole Klokkersvej 17 i Kastrup kan interesserede lære at lave lækre fyldte chokolader til påske. Det vil bestå af en kombination af foredrag og praktisk udførsel af metoderne til at lave fyldt chokolade.

Tidligere Danmarksmester i chokolade, Nicolaj Wium, fortæller og viser, hvordan den perfekte temperering af chokolade kan opnås. Dernæst støber deltagerne selv chokoladen i forme og laver flere forskellige former for lækkert fyld.

De gode påskeæg
Deltagerne får opskrifter med hjem, så de selv kan fortsætte derhjemme – og der vil også være nogle af de gode påskeæg til at tage med hjem.

Interesserede skal selv have drikkevarer, opbevaringsbøtte, viskestykke og forklæde.
Det koster 440 kroner at deltage. Arbejdsledige, efterlønsmodtagere og pensionister skal betale 290 kroner. Det foregår på FOF Københavns hjemmeside. Råvarer er inkluderet i prisen.

Dansk mester i fyldt chokolade
Nicolaj Vium har undervist i at lave fyldt chokolade siden 2010.  Derudover blev han Danmarksmester i fyldt chokolade i 1999. I 1997 startede Nicolaj Vium med at lave chokolade og blev Danmarksmester i fyldt chokolade  bare to år efter.

Derudover har han deltaget i internationale konkurrencer. Han har siden 2005 undervist i biavl og har også skrevet flere artikler om biavl til tidsskrifter.  Siden 2005 har han haft 50 bistader i Nordsjælland, hvor han også er bi-inspektør.

 

Seneste artikler

Badebro på plads

Søvangs helt eget sjak af frivillige brobisser var sidste weekend på hårdt arbejde med at sætte den imponernede 279,1 meter lange badebro.

 

Fik du læst?