Tidligere provst fortæller om Sundby Kirke

Højdevangskirken inviterer søndag 2. april til palmesøndagsgudstjeneste med efterfølgende frokost og foredrag ved tidligere provst over Amagerbro Provsti, Leo Kamstrup-Olesen

Leo Kamstrup Olesen

Af Lene Dam Jørgensen

Søndag 2. april kl. 10 inviterer Højdevangskirken på Irlandsvej 47 til palmesøndagsgudstjeneste med efterfølgende og frokost og foredrag ved tidligere provst over Amagerbro Provsti Leo Kamstrup-Olesen om sin bog ”Sundby kirke på Amager gennem 150 år 1870 – 2020”, der er en rigtig Amagerhistorie.

Frokost og historisk tilbageblik
Der serveres en lille buffet med rugbrød og pålæg til 15 kroner person, inklusiv kaffe og småkager er. Øl og vand kan købes.

Efter frokosten fortæller Leo Kamstrup-Olesen om sin bog. Bogen i udkom 2021, og handler om Sundby kirke fra 1870 til 2020, hvor kirken fyldte 150 år. Højdevangs sogn, var det sidste af tre sogne som fra 1899 til 1935 blev udskilt fra Sundby.

Voldsom debat
I bogen har Leo Kamstrup-Olesen en fyldig omtale af Højdevangskirken, som han vil komme ind på i sit foredrag. Diskussionen om udskillelsen af Højdevangs Sogn og bygningen af kirken gav anledning til en voldsom debat både i Sundby menighedsråd og på Amager i det hele taget.

Det vil være muligt at købe bogen ved arrangementet.

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?