Grøn energi på Tårnby Gymnasium

ENERGI: Solen skinnede over solcellerne på taget af Multihallen, da Tårnby Gymnasium & HF i fredags kunne fejre at de nys opsatte solceller endelig kunne tages i brug. I fremtiden vil cirka 25 procent af skolens strømforbrug blive genereret af solcellerne. Samtidig var dagen en fejring af TG’s status som UNESCO-verdensmålsskole. 

Elever og lærere  fra Tårnby Gymnasium & HF sammen med rektor Mikkel Sørensen, borgmester Allan S. Andersen og UNESCO-repræsentant Honar Abdollahi

 

Multihallen på Tårnby Gymnasium & HF dannede fredag rammen om en dobbeltfejring: Både at TG nu for alvor melder sig ind i den grønne omstilling ved at tage et helt nyt solcelleanlæg i brug, og herefter fokus på UNESCO’s verdensmål ved at blive officielt optaget som verdensmålsskole.

(Artiklen fortsættes under billedet)

Solceller på plads på Tårnby Gymnasium & HF

Dagen startede med fællessang, inden rektor Mikkel Sørensen bød velkommen, og havde en stor tak rettet til skolens engagerede lærere og elever, som gennem flere år har arbejdet hårdt for at gøre TG til en grønnere og mere bæredygtig skole. Solcellerne og den endnu grønnere profil er blevet til gennem nye samarbejder med eksterne partnere som har hjulpet til med at realisere drømmen om et endnu grønnere gymnasium.

Mulighedernes kommune
Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen (S), fik efterfølgende ordet, og han var glad for at Tårnby Gymnasium & HF stadig er med at til at gøre Tårnby kommune til ”mulighedernes kommune”. Den grønne omstilling ligger kommunen stærkt på sinde, og i deres ambitiøse mål for at nedbringe Co2 udledningen kraftigt ved udgangen af 2027, er Tårnby Gymnasium & HF en stærk medspiller. Der blev også sendt en varm hilsen til de unge mennesker fra borgmesteren;

”Vi kan ikke klare det uden jer, så tak for jeres store indsats”.

Musikalske indslag
Da Tårnby Gymnasium & HF for nylig er blevet optaget som UNESCO-verdensmålsskole, blev dette ligeledes markeret ved dagens fejring af både borgmesteren og UNESCO-repræsentant Honar Abdollahi, som bød TG velkommen i det store fællesskab af skoler fordelt over hele verden.

TG-band stod for det musikalske indslag med ”Verden er i farver” af Lis Sørensen, en smuk hyldest til vores natur og det hav, som omkranser hele Amager. Dette med et håb om at den grønne omstilling må gå endnu hurtigere, og at TG i hvert fald vil gøre sit.

Seneste artikler

 

Fik du læst?