RENOVERING: Tre projekter på Amager er blevet udpeget som favoritter til at blive nomineret til Renoverprisen. Det er projekter både inden for bygning og erhverv.

Der er tre projekter på Amager, som Renoverprisens som favoritter på listen over projekter, som skal nomineres til prisen. De er blevet udvalgt ud af 18 renoveringsprojekter, hvoraf en håndfuld af disse projekter vil blive nomineret til prisen i juni, hvorefter vinderen skal kåres, og det sker i september.
På Amager er det kollegiet Basecamp South Campus, Sølvvarefabrikken og Amager Centret.
Fabrik og ungdomsboliger
Basecamp South Campus på Birketinget er i dag boliger for primært udenlandske studerende, projektet Sølvvarefabrikken, der nu er lavet om til lejligheder, er udført i en forhenværende fabriksbygning på Amager Strandvej og Amager Centret behøver ingen nærmere præsentation.
I alt var 182 renoveringsprojekter blev indstillet til Renoverprisen 2023, men nu har Renoverprisens Nomineringsudvalg fundet 18 projekter, der er blandt de projekter som skal nomineres senere på året.
(Artiklen fortsættes under billedet)

”Det har ikke været en nem opgave at udpege favoritterne blandt så mange spændende bidrag. Vi er lykkedes med at udpege 18 vellykkede projekter, der på hver sin måde fremhæver renoveringsdisciplinens styrker og bredde. Vi håber, at projekterne kan være med til, at flere får øjnene op for de muligheder og fordele, der ligger i at renovere,” siger Karen Mosbech, der er formand for nomineringsudvalget.
Favoritlisten undersøges
Projekterne på Favoritlisten undersøges nu grundigt for, om de lever op til Renoverprisens nomineringskriterier. Build ( Institut for byggeri, by og miljø) står for undersøgelsen. Resultaterne skal blandt andet understøtte nomineringsudvalgets arbejde med endeligt at nominere en håndfuld projekter til Renoverprisen 2023.
Udover selve hovedprisen uddeler Renoverprisen i år også en særlig pris, der hylder det lille projekt, som har stor effekt. Specialprisen 2023 går til et projekt, der har skabe stor værdi for små midler, og som er præget af originalitet og kreativitet.
Offentliggøres i juni
Inden de nominerede projekter offentliggøres i slutningen af juni, undersøges også de entrepriseretlige forhold ved projekterne af advokatfirmaet Molt Wengel, for at sikre at projekternes samarbejdsforhold i renoveringsprocessen lever op til gældende regler og kontraktforhold.
(Artiklen fortsættes under billedet)

Realdania og Grundejernes Investeringsfond uddeler årets Renoverpris. Selv om renovering fylder mere end halvdelen af den samlede produktion i byggebranchen, er det hovedsagelig nybyggeri, der bliver belønnet med priser. Det laves der om på ved uddelingen af denne pris. Renoverprisen hylder nemlig hele holdet og ikke kun en enkelt
Selve kåringen
Når projekterne er nomineret, skal valgkollegiet stemme om, hvem der skal kåres som Danmarks bedste renoveringsprojekt. Valgkollegiet består af knap 90 personer fra byggebranchen. Medlemmerne kommer fra hele landet og dækker branchen bredt.
De indstillede projektet bedømmes overordnet set ud fra følgende spørgsmål: Renoveringsprojekter påvirker klima, ressourcer og mennesker. Hvordan har man sikret, at projektets påvirkning bliver mindst mulig, og at resultatet for brugerne og omgivelserne bliver bedst muligt?