Naturpark Amager åbnes mod vandet

NATUR; En ny badezone, rum til læring og anløbsbroer til eksempelvis kajakker. En række nye tilbud langs vandet ved Naturpark Amager er klar til at blive taget i brug af københavnere og andre nysgerrige gæster. 

Naturpark Amager – klar med nye tilbud.

 

De fleste københavnere kender sikkert Amager Fælled, Kalvebod Fælled og måske endda også Naturpark Amager. Det store grønne område på det vestlige og sydlige Amager er hjemsted for et rigt dyre- og planteliv og har været et yndet udflugtsmål i adskillige år.

Langs med fælleden løber Københavns havn, sluseløbet og Kalveboderne, og nu bindes vandet og landet tættere sammen, så besøgende kan opleve begge elementer på nærmeste hold.

Nye faciliteter
En række nye tiltag og faciliteter er nu klar til at tage imod gæsterne. Det omfatter blandt andet en ny badezone ved Byskoven, hvor der også er et nyt madpakkehus, og både nord og syd for slusen er der adgang til vandet via nye flydebroer og trædæk.

Derudover er der nord for slusen skabt et nyt udkigspunkt, aktivitetsbaner og en pavillon, hvor der er mulighed for at undervise i naturen og livet over og under vandet.

Både ved badezonen ved Byskoven og ved det nye læringsmiljø nord for havneslusen er der etableret nye toiletter. Alle faciliteterne ligger i naturparken og langs Amager Fælled og Havneringen og er oplagte udflugtsmål for københavnerne. De kan også benyttes af skoler og institutioner.

Fra København til Dragør
Partnerskabet bag Naturparken består af Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn.

Administrerende direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger:

”Naturpark Amager er et unikt område med et stort potentiale, som vi hele tiden forsøger at forløse til gavn for parkens brugere og besøgende ved hjælp af nye tiltag. Vi kan se i partnerskabet, at vi er på rette vej, da flere og flere bruger parken. Og med de nye faciliteter åbner vi op, så flere kan få glæde af naturparken.”

 

Seneste artikler

Ina Wittbold foran Dragør Havnegalleri, der, som navnet antyder, ligger lige ved havnen. Foto: Rasmus Mark Pedersen.

Dragør Havnegalleri skal være en kulturoplevelse

Lige siden den tyske billedkunstner Ina Wittbold sidste år overtog havnegalleriet, er hendes idéer blevet til virkelighed. Det er nemlig vigtigt for hende, at galleriet ikke alene tilbyder kunst, men også skaber oplevelser

 
 

Fik du læst?