FOR BØRN: Kvarterhuset og Børnekulturhuset Ama’r inviterer onsdag 28. juni børn fra seks år til forestillingen Orla Frøsnapper og musik- og træværksted i Støberigården i Holmbladsgade.
Af Lene Dam Jørgensen
Onsdag 28. juni fra kl. 10 til 14 inviterer Kvarterhuset og Børnekulturhuset Ama’r børn fra seks år til forestillingen “Orla Frøsnapper” i Støberigården i Holmbladsgade 35-65 med efterfølgende musikværksted og træværksted med dygtige kunstnere og håndværkere.
Orla Frøsnapper og lyde
Fra kl. 10 til 11 er der teaterstykket Orla Frøsnapper af André Andersen Solo og teaterkompagni for børn fra seks år. Ole Luns Kirkegaards klassiker fortolkes her i et one man show.
Fra kl. 11 til 14 er der Børnenes Lydlaboratorie med musiker Mathias Loose på programmet. Det er for alle. Her kan interesserede lege med lyde og sætte dem sammen på nye måder. Mathias er til dagligt underviser i Børnekulturhus Ama’r og uddannet komponist.
Byg fuglehus
Fra kl. 11 til 14 er der også træværksted med Genlivet, hvor deltagerne kan bygge deres eget fuglehus af genbrugstræ, og det er også for alle. Det er med håndværkerne og de grønne iværksættere, Mathias og Marianne, der har bygget med børn i genbrugstræ i flere år.
Til daglig holder Mathias og Marianne til i Pavillonerne i ved Multihallen i Jenagade 21, hvor de bl.a. har et åbent træværksted for børn.