Forleden gik jeg igen og rodede rundt i en bogkasse fyldt med gamle bøger. Jeg er stadig både forundret og taknemmelig over, at man i disse bogkasser kan finde små litterære mesterværker, som man kan erhverve for en flad 10’er – eller mindre.
I dette tilfælde måtte jeg absolut have Martin A. Hansens “Høstgildet og andre fortællinger” med hjem. Martin A. Hansen er måske mest kendt for en af klassikerne i dansk litteratur, “Løgneren” fra 1950, men er også en mester i at skrive noveller. De er som et stykke chokolade til aftenkaffen, en lettere omskrivning af en tidligere beskrivelse.
Han blev født i et fattigt husmandshjem i Strøby udenfor Køge, og den opvækst bærer forfatterskabet også præg af. F.eks. i novellen “Synden”, som ligger opslået på bordet foran mig.
Nogle mener, at hans skrivestil er gammeldags, den er den selvsagt også, da Martin A. Hansen skrev i 40’erne og 50’erne, men jeg synes bare, det er et velkomment gensyn med det sprog, der læstes og blev talt af mine bedsteforældre, der iøvrigt også kom fra landet, men hverken som gårdejere eller sognefogeder, for nu at sige det mildt.
Martin A. Hansens skildring af det stille og enkle liv på landets står i skærende kontrast til det liv, der leves i dag – 75 år senere. Det giver stof til eftertanke. Hvordan vil dagliglivet være i Danmark i år 2400? Man vil se tilbage på os som tilbagestående Molboer.
Ikke for at sige noget nedværdigende om folk fra Djursland, slet ikke, uha. Gad vide, om vi forresten ikke snart skal til at glemme vores Molbo-historier, inden nogen bliver krænkede?
Det er et lækkert vejr i dag. Synes jeg. Lidt gråt – ja, men luften er frisk, træerne grønne, sommerregn…
En fin dag til en god kop te og Martin A. Hansen.
Ingen dårlig samvittighed for at holde sig indendøre – med åbne vinduer, så den friske luft og en duft af træer sniger sig ind.
I baggrunden Tour de France på TV. Skruet ned for lyden, det er nok med billederne.
Og en af de dage, hvor jeg gerne følger med i løbet. Men se Tour de France hver dag de næste tre uger? Aldrig i livet, det meste af dagen går jo med turistkørsel i Frankrig. Spænding de sidste 500 meter.
I alt fald på mange af etaperne. Og held og lykke til Jonas Vingegaard. Det er sejt, at en gut fra Glyngøre gi’r baghjul til verdens bedste cykelryttere. Og fint, hvis sportsjournalisterne og de talrige cykeleksperter kan skrue lidt ned for selvfedmen. Den mest opskruede talte forleden om, at alle de fire trøjer i løbet til slut kan sidde på danskere.
“”Danmark kan vinde ALT i Tour de France”, næsten skreg den pågældende.
Den slags oppustede pralerier ville ikke have huet Martin A. Hansen…
God weekend…
