Fredag 14. juli – Solen står op kl. 04:44 og går ned kl. 21:45
Dagen er aftaget med 31 minutter
Fredag får vi nogen eller en del sol og kun enkelte byger.
Temperaturen bliver mellem 17 og 22 grader, og svag til jævn vestlig vind, som drejer mod syd og sydøst.
Luftfugtighed: 68%
Uv index: 5.5
(kilde:DMI)
Idag er det Bonaventuras dag
Efter en lærd italiensk biskop og kardinal, som døde i 1274. Han betragtes som en af de store kirkelærere.
Frankrig har nationaldag – Bastilledagen
Som markerer begyndelsen på revolutionen i 1789, hvor fæstningen Bastillien i Paris blev stormet af vrede borgerne.
Vi siger tillykke
1937 – Yoshirō Mori, japansk politiker.
1960 – Jane Lynch, amerikansk skuespillerinde.
1966 – Heine Fernandez, dansk fodboldspiller.
1977 – Victoria, svensk kronprinsesse.
1988 – Conor McGregor, irsk MMA-udøver.
Hvad er der sket på datoen 14. juli
1223 – Ludvig 8. bliver konge af Frankrig.
1789 – Stormen på Bastillen finder sted, hvilket er årsagen til, at dagen er Frankrigs nationaldag, kaldet Bastilledagen.
1851 – Den første borgerlige vielse forrettes i Danmark, da skræddersvend Christen Christensen og jomfru Christine Marie Bruun, begge mormoner, bliver gift på Københavns Rådhus.
1865 – Den engelske bjergbestiger Edward Whymper anfører det første hold, som bestiger det ca. 4000 meter høje Matterhorn i Alperne efter at have forsøgt hvert år siden 1861. På nedturen styrter fire af de syv deltagere i døden.
1867 – For første gang demonstreres Alfred Nobels opfindelse, dynamit, som er en sikker og håndterbar form for nitroglycerin. Det sker i Merstham stenbrud i Redhill, Surrey.
1918 – Det franske troppetransportskib Djemnah sænkes af en tysk ubåd i Middelhavet. 442 omkommer.
1933 – I Tyskland forbyder den nazistiske regering under Adolf Hitler alle oppositionspartier.
1941 – Englænderne erobrer Syrien.
1942 – Hjemmelavede brandbomber kastes op på tagene af Aarhus Savværk og Frichs Fabrikker i Århus.
1945 – For første gang under anden verdenskrig beskyder amerikanske krigsskibe Japan.
1956 – I Bukarest sætter Yolanda Balas sin første verdensrekord i højdespring.
1958 – Iraks konge Faisal 2., kronprinsen og ministerpræsidenten myrdes ved et kup, hvorefter en officersjunta proklamerer Irak som republik under ledelse af general Abdel Karim el-Khazem.
1959 – Det første atomkraftbaserede krydser, USS Long Beach søsættes ved Quincy, Massachusetts. Skibet kan med sine to reaktorer opnå en fart af 30 knob.
1965 – Mariner 4, opsendt i 1964, sender de første fotografier fra Mars.
1967 – Abort legaliseres i England.
1969 – El Salvadors hær angriber Honduras efter omfattende uroligheder, der er udløst af en fodboldkamp mellem de to lande, og Fodboldkrigen er en realitet.
1976 – I Spanien tillades igen politiske partier – kommunistpartiet er dog stadig forbudt.
1976 – Den kinesiskbyggede Tanzam jernbane, som forbinder Zambia og Dar es-Salaam, bliver færdig før planlagt.
1978 – Den russiske dissident Anatoly Scharansky, en af grundlæggerne af Moskva-Helsinki Gruppen til overvågning af Sovjetunionens overholdelse af menneskerettighederne, idømmes 13 års fængsel.
1984 – I New Zealand vinder David Lange og Arbejderpartiet en jordskredssejr og besejrer det regerende Nationalistparti under ledelse af Robert Muldoon.
1997 – Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien idømmer den bosnisk-serbiske leder Duško Tadić 20-års fængsel for sin deltagelse i etniske udrensninger af muslimske civile i 1992.
1998 – Arkitekten Jørn Utzon får overrakt nøglerne til Sydney som påskønnelse for hans operahus.
2000 – En amerikansk domstol beslutter, at fem tobaksselskaber skal betale 1.130 mia kroner til en halv million ofre for rygning.
2005 – Den franske præsident, Jacques Chirac, slipper uskadt fra et attentatforsøg under fejringen af Bastilledagen.
2015 – NASA’s rumfartøj New Horizons foretager sin første passage af dværgplaneten Pluto og sender de første detaljerede billeder af Pluto tilbage til Jorden
Kilder: DMI, dagsdato.dk og wikipedia