Sommersjov: Hvem læser flest bøger?

SOMMERFERIE: På Dragør Bibliotek konkurrerer børnene frem til torsdag 17. august med børnebibliotekarerne om, hvem der har læst flest bøger. Hvis børnene vinder må de kaste vandballoner mod børnebogsbibliotekarerne…

Vandballoner: kastes mod dem, der læser færrest bøger – børn eller bibliotekarerne?

 

Af Lene Dam Jørgensen

Dragør Bibliotek på Vestgrønningen 18 holder hver dag frem til torsdag 17. august såkaldt “vandballonlæsning” for børn. Det er en konkurrence mellem bibliotekarerne og børnene. Hensigten er at finde ud af, om Dragørs bibliotekarer læser mere alle børnene i Dragør – eller omvendt.

Udfyld vandballonsedler
På biblioteket står to kasser, hvor en er til børn og en er til børnebibliotekarerne. For hver bog børnene læser, skal de lægge en seddel med titlen på bogen i børnenes kasse, og for hver bog bibliotekarerne læser, kan de lægge en seddel i deres kasse.

Børnene skal senest torsdag 17. august kl. 19 aflevere deres sedler, som så vil blive tællet op fredag 18. august.

Lørdag 26. august kl. 10.30 kastes der så vandballoner. Hvis børnenes kasse er mest fyldt, kan de få lov til at kaste vandballoner på bibliotekarerne. Hu-Hej!

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?