Jeg har tyvstjålet overskriften fra en artikel på nettet, som jeg end ikke har læst. I en klumme kan man vist godt tage sig visse friheder.
Temaet har jeg gået og brygget på hele ugen.
Kan man altid sige tak? Kan man fyldes af taknemlighed, når livet gør ondt? Når noget ikke går helt, som man havde regnet eller håbet på?
Paulus skrev sådan: ”Vær altid glade. Bed uophørligt. Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.” 1. brev til Thessalonikerne kap. 5 vers 16-18.
Sig tak – under alle forhold? Det lyder grænseoverskridende. Det lyder nærmest urimeligt!
Jeg tror dog på, at der ligger en meget god pointe i udsagnet. Der er altid noget at takke for, selv når man har fået en mavepuster og en dårlig nyhed.
Ja, at være bevidst om værdien i taknemlighed betyder, at man midt i noget svært, bliver mindet om og oplever, hvor fantastisk livet er, og hvor skønt det er at have fået givet en urokkelig tillid til den Gud, som i den grad har vist, hvor højt han elsker mig/ dig/ os.
Gud viste sin kærlighed betingelsesløst til os, da han blev menneske i Jesus. Jesus, der gav sit liv og gik i døden for os. Dvs jeg står ikke alene i livets svære stunder – heller ikke den dag, døden banker på. Jeg kan være tryg under alle forhold, og det er da værd at sige tak for – tak til Gud vel at mærke!
I min tid som præst i Korsvejskirken arrangerede vi Sindsro-gudstjenester i samarbejde med en gruppe af folk, som plejede at komme i kirken til AA’s møder (Anonyme Alkoholikere) og andre, der havde brug for ro i sindet. Tema gudstjenester var det, og i 2003 begyndte vi den række af Sindro-gudstjenester, som jeg tror, var noget helt nyt i folkekirkelig sammenhæng. Jeg blev inspireret til det, fordi en baptist præst i Nordjylland havde Sindsro-gudstjenester. Vi havde samlet et udvalg, og vi holdt det første møde, hvor vi skulle beslutte, hvilket tema vi skulle begynde med.
Det rørte mig dybt, da AA’erne i det første planlægningsmøde foreslog emnet: ”Taknemlighed!”
Jeg vidste jo, at de havde været gennem forfærdelige år med en afhængighed og et misbrug, som havde adskilt dem fra deres familier, venner, arbejde osv, og at de nu kæmpede med eftervirkningerne af års dårligt liv. Tænk at deres første forslag til tema var ”Taknemlighed” Jeg lærte meget af de mennesker, for hvem sindsro og troen/ tilliden til noget større var så grundlæggende, at de havde brug for at takke! Tak for det AA`ere, som læser dette.
Joni Eareckson Tada, som nu har siddet lammet i sin kørestol i 56 år, skriver:
”De fleste af de vers, der står om lovprisning i Guds ord, blev skrevet af mænd og kvinder, som led under knusende hjertesorg, uretfærdighed, forræderi, sladder og snesevis af andre uudholdelige hjemsøgelser.”
I sine mange bøger og foredrag over hele verden og i sit store arbejde for at forbedre vilkår og indre helbredelse til andre med svære handikaps giver Joni gang på gang udtryk for sin tro på, at Gud har givet hendes liv mening – trods det forfærdeligt handikap hun havde fået som ganske ung, og at hun oplever, at hun på mange måder har fået en helbredelse i sit indre menneske, som hun nyder godt af i dag, og på trods af ulidelige smerter kan hun takke Gud.
Trods megen forbøn er hun ikke blevet fysisk rask, men hun lever og virker på en måde, hun nok ikke ville have gjort, hvis hun havde fået førligheden tilbage.
Helen Adams Keller, som var blind og døv fra to års alderen skriver: ”Jeg takker Gud for mine handikaps, for gennem dem har jeg fundet mig selv, mit arbejde og min Gud.”
Niels Nymann Eriksen (præst i Apostelkirken på Vesterbro i København. Forfatter til bogen: ”Taknemmelighed – hjertets hukommelse” skriver: ”At lære taknemlighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemligheden bliver overfladisk og falsk.”
Det er klart, taknemligheden ikke en selvfølge. Den skal grundlægges ikke mindst i os i de tider, hvor vi har det godt. Hvis vi ved, at Gud er god, og at han vil os det bedste, og at han er hos os alle dage, så har vi det i os den dag, vi har brug for at glædes på trods af alt, hvad der kan ramme os.
Enhver, der har det svært, skal dog vide, at det er helt ok og forståeligt, at vi også giver udtryk for, at vi har det mega dårligt, og at vi synes, at det og det kunne jeg nu godt have undværet. Vi skal ikke stille op med et kunstigt smil.
I de svære tider jeg har haft i mit liv, har jeg kunnet glæde mig over mange, mange venner og bekendtes medleven, kærlighed og praktisk hjælpende hænder.
Politisk kommentator og tidligere politiker og minister Hans Engell siger i et interview: ”Man siger jo, at taknemlighed er hjertets hukommelse, forstået på den måde, at det er det, hjertet husker i forhold til de mennesker og forløb, der har betydet noget for en.”
Uanset hvad der sker, så har de fleste af os noget at takke for. Vi oplever måske livet som mere værdifuldt end nogensinde før. Måske ser vi lige en ekstra gang på alt det, vi har oplevet og må sige tak til de mennesker, som vi har fået lov til at leve vort liv sammen med.
Utroligt, hvor klog på et emne man kan blive ved at læse på nettet. Her er nogle linjer, som jeg har hentet der. Desværre er jeg ikke i stand til at notere, hvem der har skrevet følgende, men hvor er det sandt og godt formuleret alt sammen:
”For at udøve taknemlighed er vi nødt til at kunne åbne op følelsesmæssigt. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan lære mere om os selv og andre med et ærligt, stærkt, og aktivt hjerte.
Taknemlighed skaber bånd. ”Jeg sætter pris på dig. for den du er, for dine svagheder, for din personlighed. Og jeg takker dig for at være en del af mit liv og berige det med dit nærvær.”
Taknemlighed er en attitude, der ikke skaber forpligtelse. Det er en måde at være på, der handler om mere end vores handlinger.
Vi har en tendens til ikke at være opmærksom på, hvor heldige vi er. At have en seng, et tag og mad hver dag er kun drømme for mange mennesker, vi deler vores planet med. Men mange af os lever så absorberet i vore bekvemmeligheder, at vi tror, at vi fortjener dem, selvom vi ikke har løftet en finger for at tjene dem.
I de fleste tilfælde har det været vores forældre eller bedsteforældre, der har gennemgået hårde tider. De har kæmpet for at få det, vi nu tager for givet.
Kinesisk ordsprog: Når du drikker vand, skal du huske kilden.
Når nogen hjælper dig, skal du ikke glemme det.
Albert Schweitzer: (fransk/ tysk teolog og videnskabsmand):”Nogle gange går vores eget lys ud og bliver genoplivet af en gnist fra et andet menneske. Enhver af os har grund til at tænke med dyb taknemlighed på dem, der har tændt flammen indeni os.”
Harold Kushner (amerikansk jødisk rabbiner):”Hvis du koncentrerer dig om at finde det gode i enhver situation, vil du opdage at dit liv pludselig bliver fyldt med taknemlighed, en følelse, der nærer sjælen.”
Doris Day – amerikansk skuespiller: ”Taknemlighed er rigdom. Utilfredshed er fattigdom.”
Så vidt citater fra forskellige på nettet.
Præster har det med at stjæle – stjæle vise ord, som andre har formuleret. Nu viste jeg mit sand ansigt. Tak til alle dem, jeg har citeret gennem årene…
God søndag og kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst på Amager
