Jazz i gårdhaven på Vestgrønningen

MUSIK: Dragør Bibliotek inviterer lørdag 19. august til koncert i gårdhaven på Vestgrønningen med  musikgruppen Empty Pocket

Jesper Nordberg Trio

Af Lene Dam Jørgensen

Lørdag 19. august fra kl. 13 inviterer Dragør Bibliotek i gårdhaven på Vestgrønningen 18 til koncert med Empty Pocket med Jesper Zeuthen på altsaxofon, Marko Jelača på trommer og Jesper Nordberg på kontrabas.

Distinkt og kompromisløs altsaxofonist
Veteranen Jesper Zeuthen er én af dansk jazz mest distinkte og kompromisløse altsaxofonister. En saxofonist med sin helt egen klang og tone, og altid på jagt efter et personligt udtryk i musikken.

Jesper Zeuthen kom frem i slutningen af 1960’erne. Han har først og fremmest kunnet opleves på den mere grænsesøgende og eksperimenterende del af scenen, blandt andet i Blue Sun og New Jungle Orchestra.

I de senere år har han samarbejdet med skrappe yngre musikere, hvor hans dybt personlige tilgang til musikken har været en eftertragtet.

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?