POLITIK: Forhenværende minister gæster Scandic Amager Strandpark tirsdag 26. september fra kl. 19 til 21, hvor hun vil fortælle om status i Danmarksdemokraterne, og hvad der sker på Christiansborg.
Danmarksdemokraterne og partiets formand Inger Støjberg besøger Amager tirsdag 26. september som sidste stop på partiets rejse rundt i Danmark.
Tirsdag har Danmarksdemokraterne og dets formand således to besøg inden aftenens møde kl. 19 på Scandic Amager Strandpark på Amager Strandvej.
Brandstationen
Det første er kl. 13.30 på brandstationen i Københavns Lufthavn, hvor fokus er på beredskabet. Der vil blive demonstreret en brandøvelse, og der skulle sågar være mulighed for at komme med ud på en redningsbåd.
Politistationen
Kl. 15.30 går turen til nærpolitistationen i Tårnby, hvor Støjberg kommer med et budskab om, at alle landets 20 nærpolitistationer fremover skal have åbent 30 timer om ugen.
Noget, som Danmarksdemokraterne afsætter 30 millioner kroner til i de kommende finanslovsforhandlinger. I dag er åbningstiden kun 15 timer om ugen, og det er altså ikke nok, når meningen er at skabe et mere nærværende og synligt politi, der rykker ud, når borgerne har brug for det, mener partiet.