Podcastvært besøger bibliotek

MUSIK: Musikskribent, forfatter og podcastvært Klaus Lynggaard fortæller torsdag 2. november på Tårnby Hovedbibliotek om trådene i den dansksprogede musik.

Klaus Lyngaard

 

Af Lene Dam Jørgensen

Torsdag 2. november kl. 19 fortæller musikskribent, forfatter og podcastvært Klaus Lynggaard på Tårnby Hovedbibliotek på Kamillevej 10 om udviklingen og trådene i den dansksprogede musik. For digitalisering og globalisering til trods synges og rappes der på dansk som aldrig før.

Der vil være musikeksempler undervejs, når Klaus Lynggaard fører tilhørerne fra Kingo over rockorkestret Steppeulvene til musikgruppen Malk de Koijn.

Mange foredrag
Klaus Lynggaard har holdt tusindvis af foredrag i ind- og udland og laver sammen med kollegaen Henrik Queitsch hver fredag podcasten ”Rockhistorier” på heartbeats.dk.

Han har siden 1970erne, skrevet om musik i en række aviser og desuden skrevet bøger om Lou Reed, David Bowie og Dan Turèll.

Det koster 35 kroner at høre foredraget og billetter kan købes på Tårnby Kommunebibliotekers hjemmeside.

 

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?