”Han har et godt hjerte”, siger vi, og der er ingen tvivl om, hvad vi mener med den bemærkning.
I virkeligheden kan udtrykket have to betydninger.
At have et godt hjerte kan være et udtryk for, at vores fysiske hjerte er i god stand.
Mange af os har måske oplevet at blive sendt til en undersøgelse af vores hjerte. Elektroder bliver sat på brystvæggen og på arme og ben, og undersøgelsen vil vise, hvordan det står til.
For mange år siden blev jeg sendt til en sådan undersøgelse, og jeg blev straks sendt videre til en hjertespecialist, som modtog mig med ordene, inden han havde undersøgt mig: ”Jeg forstår godt, du er blevet sendt til mig, for du har jo haft en blodprop i dit hjerte”.
Selvfølgelig blev jeg forskrækket. Det havde jeg ikke forventet. Hjertespecialisten gik i gang med selv at sætte elektroder på min krop, og da han så resultatet af sin undersøgelse, udbrød han: ”Du har overhovedet ikke haft en blodprop!” Han forklarede: ”Elektroderne var ikke sat rigtigt på!”
Glad var jeg! Glad tog jeg hjem! Jeg havde et godt hjerte!
”Et godt hjerte” kan også have en anden betydning, som siger noget om, hvilken personlighed vi står overfor. Her er et menneske, man kan regne med. Et menneske, man kan have tillid til. Et menneske, som udviser godhed, giver kærlighed, og som ikke falder én i ryggen, og så er der i øvrigt ikke ende på alle de gode sider, sådan et menneske har.
Det var ikke smart, at sygeplejersken på ambulatoriet havde taget fejl og sat elektroderne forkert på, og sådan kan vi tage fejl af de mennesker, vi møder.
Måske oplever vi skuffelse, når vi opdager, at et menneske, som vi havde regnet med havde ”et godt hjerte”, pludselig viser sig fra en mindre behagelig side.
Men vi kan også tage fejl af et medmenneske, hvor vi alt for hurtigt dømmer og måske endda næsten fordømmer vedkommende og stempler vedkommende som en, der bestemt ikke har et godt hjerte. Vi har nu og da en forfærdelig tendens til at tage afstand fra andre uden at kende vedkommende godt.
Mennesker med hjertefejl af forskellig slags bliver ordineret hjertemedicin, og måske er der i høj grad brug for, at også vi tager en ordentlig gang hjertemedicin – ordineret af den største læge, som er Gud selv!
Og hvad er så det for en slags medicin?
Et godt hjerte – rent åndelig set – får vi, når vi bliver badet i Guds tilgivelse og kærlighed.
Ser vi, hvad vi i grunden selv indeholder af dårligdomme, så kan vi i højere grad se på vore medmennesker med kærlige, forstående øjne, hvor vi kan se bagom og opdage, hvad det er, der gør, at jeg lige nu bliver negativ og dømmende overfor mit medmenneske.
Et er, at vi kan have mange problemer at tumle med – problemer, som måske er kommet til os via sygdom, kriser eller andre menneskers underlige adfærd, men i vort hjerte er der ofte sygdom, som er værre end nogen anden sygdom, vi måtte have. Vi kan nemt huse alle mulige forfærdelige følelser i vore hjerter, og det sker, at vi – uden at tænke over det – så glemmer både Gud og mennesker og os selv.
Medicinen – hjertemedicinen må vi tage – og det er Guds nåde og barmhjertighed og en bøn om, at Guds Ånd – Helligånden – må rense vort hjerte og fylde os med den kærlighed, som er så vigtig for os alle.
Hjertemedicinen er rent ud sagt Jesus, for han både tilgiver og renser mig og giver mig en ny begyndelse, så jeg frimodigt kan fortsætte mit liv med glæde og fred.
Det skaber grund for taknemlighed, som får livet til at blomstre og gro.
Så flytter jeg fra klageniveaet –”fra akke stræde til takke stræde”, og jeg ser, hvor privilegeret det er, at jeg som kristen ikke bliver fordømt af Gud, men at han elsker mig, som jeg nu engang er!
Gud elsker os ikke og frelser os ikke, fordi vi har ”gode hjerter” og ”ikke har gjort nogen noget” (et udtryk mange bruger om en pårørende, som de tager afsked med). Kristentroen er ikke en lovreligion, hvor det handler om at fortjene Guds godhed.
Naser Khader, som er født muslim, men nu er blevet en kristen og er ved at læse til præst, taler i et interview i Kristelig Dagblad om ”de lovreligioner, der ønsker at sætte den enkelte i en spændetrøje af regler og påbud. Eksempelvis islam.”
Kristentroen er frihed, og friheden giver os frimodighed til at snakke med Gud om det, vi gerne vil have HAM til at ændre i os. Det gode hjerte skal gives os. Det er en gave! Vi kan ikke ændre os selv ved ”bare” at tage os sammen eller ved at gøre os umage!
Et skriftsted i bibelens salmebog nr. 62 vers 9 siger: «Stol altid på ham, du folk, udøs jeres hjerte for ham. Gud er vor tilflugt.”
Der bliver først fred i verden og i os, når vi udøser vort hjerte for Gud. At udøse sit hjerte er vel kun at erklære, at vi ikke magter at mestre det dårlige, det onde i os. Det er at bringe alle sine bekymringer til en, der er større end mig og dig!
Naser Khader udtaler: ”Den enkelte må selv komme til Jesus. Vi må selv bede, vi må selv tro på ham. Også selvom der ikke er et synligt bevis på hans eksistens og styrke. Men der er også en anden vigtig pointe: At trods menneskets tvivl og utilstrækkelighed kommer Jesus til os og hjælper os.”
Glædelig søndag! Er du træt af dig selv og dine dårlige reaktioner, så husk at tage din åndelige hjertemedicin. Den er endda helt gratis!
Kærlig hilsen
Agnethe Zimino
Pens. sognepræst på Amager
