Fight Night – Borgmester i kamp for at stoppe pengestrømmen

Fight Night i Deadline på DR 2
Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) forsvarede i aftes i Deadline på DR 2, de 34 hovedstadskommuner inklusive Dragør, i kampen for at bremse pengestrømmen mod vest i den meget omdiskuterede udligningsordning.

Enig om meget, men ikke alt
Deadline havde også inviteret Esbjergs Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i ringen til debat med borgmesterkollega og partiven Eik Dahl Bidstrup fra Dragør. Trods enighed på mange områder – kan de to kolleger og partivenner ikke blive enige om udligningsordningen.

I Dragørs favør må General Cluster være fra Vest og Sitting Bull fra Øst.

Ensartet udligningsordning for hele landet
I Esbjerg mener man at Hovedstadskommunerne skal til fadet og sende flere penge til provinsen. En særlig udligningsordning i hovedstaden spærrer for, at provinsen kan få en større bid af kagen og Esbjergs borgmester mener at den skal fjernes, til fordel for en fælles, ensartet udligningsordning i hele landet – en ordning som imidlertid vil betyde flere penge til provinsen. ”Det kan ikke være rigtigt at vi næsten ikke har til dagen og vejen” sagde Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen i udsendelsen i aftes.

Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V)

Prioritering og bedre balance
Borgmester Eik Dahl Bidstrup (V) er sammen med de 34 hovedstadskommuner uenig med bormesterkollega Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg og mener at det handler om prioritering. Det kan ikke være rigtigt, at man i 2018 i vest Danmark bygger skøjtehaller, egnsteatre og rundkørsler med kunst for 9,4 milliarder, mens en borger i Dragør ikke har haft adgang til en svømmehal i syv år. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, sagde Dragørs borgmester Eik Dahl Bidstrup i udsendelsen på DR 2.

Borgmester i Dragør Eik Dahl Bidstrup (V)

”Dragør betaler over 200 millioner årligt til den fælles udligningsordning. Et beløb som mange nok vil tænke på som usædvanligt mange penge fra en lille hovedstadskommune. Et beløb som på et eller to år kunne bygge svømmehal, udvikle havnen, bygge nye offentlige og handicapvenlige toiletfaciliteter, et nyt repræsentativt turistkontor, et nyt multihus til borgerne, forbedre og optimere skoler og institutioner, reparere veje og måske endda købe lidt kunst til byen”

Vi skal hjælpe dem med behov
Borgmester Eik Dahl Bidstrup er ikke uenig i at trængende kommuner som f.eks. Lolland, med særlige udfordringer, skal hjælpes af hovedstadskommunernes Robin Hood ordning – det handler ikke om at afskaffe udligningsordningen, men der skal bedre balance i regnskabet med udgangspunkt i at kommunerne skal være bedre til at prioritere og passe på deres eget budget.

En god og sober debat hvor man må ønske for Dragør, at det lykkedes at stikke en kæp i hjulet for regeringens udspil til en ny udligningsreform som vil betyde flere penge fra øst til vest. Årsagen til at KL og regeringen i øjeblikket sidder i hver deres ringhjørne.

Du kan se udsendelsen på DR 2 via dette link:

https://www.dr.dk/tv/se/deadline/-/deadline-2018-03-09#!/13:58

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »