Biodiversitet i Dragør Kommune

Vi har modtaget: Med et øget fokus på biodiversitet, insekternes og ikke mindst biernes forsvinden fra vores jord, bliver vi som kommune også nødt til at tænke ind i vores praksisser, hvordan vi med små og store tiltag, kan tage et medansvar for en større biodiversitet i vores kommune.

Foto: PR

Indlæg af borgmester Eik Dahl Bidstrup (V)

Det har blandt andet gjort, at jeg har bedt forvaltningen være opmærksomme på denne problematik. Der har i de seneste dage været stor debat om græsslåning ved Gåserepublikken. Det er en debat helt for sig selv.

Men jeg har på baggrund af flere henvendelser fra borgere i de senere dage, bedt forvaltningen se på muligheden for at udse sig områder, hvor det måske ikke er nødvendigt med velfriserede græskanter og trimmede plæner. Steder hvor vi kan plante sommerblomster eller andet der kan være med til at fremme en biodiversitet. Af samme årsag rejste Venstres Helle Barth tidligere et forslag om at Dragør Kommune bliver en bi-venlig kommune.

Læs også: Snart bor du i en bi-venlig kommune

Jeg vil også gerne slå fast, at det ikke handler om besparelser eller effektiviseringer. Det handler om at tage et lille medansvar for vores verden. Det er selvfølgelig vigtigt, at disse steder ikke bliver til gene for vores borgere (eller gæs), eller bliver et problem for trafiksikkerheden. Men jeg håber, at vores borgere vil bakke op om tiltaget, og tænke på vores insekter og dyreliv, når vi i fremtiden måske ikke holder alle kommunens arealer med snorlige græsplæner.

Til sidst en stor tak til vores dygtige medarbejdere i Vej & Gartnerafdelingen for deres utrættelige arbejde for at skabe nogle smukke og velholdte rammer for det gode liv i Dragør.

Eik Dahl Bidstrup
Borgmester i Dragør

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

En søndag med tomhed

  Jeg går straks til bekendelse: Mit tv-apparat svigtede mig forrige søndag.  Naturligvis hang det på væggen  – men uden lyd og billede. Det konstaterede

Læs mere »