Dance for me, dance for me, dance for me, oh oh oh…

Hittet “Dance Monkey” er i øjeblikket den mest streamede sang på danskernes træningsplaylister. Danmark er en løbeglad nation, men i det nye år vil vi streame mere meditionsmusik og flere søvnpodcast. Det forudser musiktjenesten Spotify.

Af Pia Melander Guilbert

Januar betyder typisk flere mennesker i fitnesscentre og på løberuter, takket være det gode gamle nytårsforsæt, og musikken spiller ofte en central rolle, når vi sætter fysisk træning og mental sundhed i fokus. Ifølge Spotify, der har mere end 54 millioner træningsrelaterede playlister, er det i øjeblikket hittet ”Dance Monkey” med Tones and I, der hitter mest, når danskerne træner.  På en andenpladsen ligger Goodboys featuring MEDUZA’s hit ”Piece Of Your Heart”, mens det elektroniske remake af 00’er hittet ”All Around The World” med A Touch of Class og R3HAB indtager tredjepladsen.

Vi løber, svenskerne mediterer
Målt på antallet af løbeplaylister, indtager Danmark klart første pladsen. Målt på antallet af træningsplaylister generelt lander vi på en tredjeplads, slået af henholdsvis Norge og Sverige.

Foruden løbetræning har også yoga- og meditationsplaylister været populære i 2019, og her topper Sverige listen som det mest ‘zen’-land, mens vi ligger på en fjerdeplads efter Norge og Sverige.

Selvforkælelse, meditation og søvnpodcasts
Zen, sundhed og selvforkælelse bliver buzzwords i 2020, forudser Spotify, der i 2019 oplevede en stigning på 113% i streaming af meditationsplaylister. Det er højere end nogen anden træningsform.

En voksende trend i 2019 var også sundheds- og fitnesspodcasts, der steg med 145% over året. I Danmark er især fodboldpodcastene ”Fodboldministeriet” og ”Mediano” populære, men også søvnpodcasts har vundet større indpas, fx podcasten ”Sleepy”, hvor værten Otis Gray læser klassiske historier højt for at hjælpe lytterne til at falde i søvn.

Typer af træning og wellness, der ifølge Spotify har oplevet størst stigning globalt i 2019 (baseret på antal streams):

  1. Meditation
  2. Pilates
  3. Styrketræning
  4. Spinning
  5. Hiking

Kilde: Via Ritzau

Seneste artikler

 
 

Fik du læst?

I cirkus med corona-pas

Nu kan familien komme i cirkus med corona-pas. Cirkus Baldoni gæster Dragør og Tårnby i maj. Forestillingen ‘Det for Vildt’ starter sin landsturné i morgen

Læs mere »

Go’morgen Amager

Søndag 9. maj – solen står op kl. 05.10 og går ned kl. 21.02. Dagen tiltaget med 08.50 minutter. Månen er aftagende – to dage til nymåne. Vejret:

Læs mere »