Olsen-banden på sporet

Kort tid før DSB overtog Amagerbanen i 1975, optog Nordisk Film en del scener på det gamle baneareal på Amager. Den orange traktor og den grønne godsvogn fra pengeskabsfirmaet Franz Jäger spillede en væsentlig rolle.

26. juli 2018. På Sporvejsmuseet ved Ringsted var der i sommeren 2018 særudstillinger med modelbaneanlæg. Modelsporvogne og modeltog. Særlig opmærksomhed vakte modellen af den kendte traktor og det rullende pengeskab. Når toget kørte, var det ledsaget af Bent Fabricius Bjerres kendte kendingsmelodi fra Olsen-bande filmene. (Foto: Dines Bogø).

Af Dines Bogø

Undervejs i filmen stiftede vi bekendtskab med jernbanearealet på Kalvebod Brygge. Sporet over Langebro til Islands Brygge og Amagerbanens spor i Sundbyøster.

Juletoget i 1972. Tv. ejendommen Møllelængen opført i 1939. Året efter, at persontrfikken på Amagerbanen stoppede første gang. Th. Store Møllevej opført 1923-25. (Foto: Per B. Pedersen).

Det er sjældent at Egon Olsen begår fejl, men han glemmer, at DSB har skiftet til sommerkøreplanen og han glemmer, at der stadig var godstrafik på Amagerbanens spor.

Det er i den film, at man ser Bøffens varevogn blive torperet af AB 1.

Bøffens bil ender som skrot, da AB 1 rammer. Optaget ved Italiensvej. Måske er det nr. 74, der anes i baggrunden? (Foto fra udstilling på Jernbanemuseet).

Olsen-banden på museum

Den orange rangertraktor finder man i dag på Jernbanemuseet i Odense.

Den grønne vogn fra ”Franz Jäger” var en dekoreret godsvogn fra 1917. Den stod en del år efter 1975 på Nørrebros godsareal, men er ophugget. Bliver den genskabt? Der er gjort plads til den bag den orange traktor på Jernbanemuseet.

27. juli 2020. Traktoren kom til Jernbanemuseet i 1993, hvor den var ommalet i sort/rød version. Da den blev leveret fra fabrikken i 1953 var den grøn. (Foto: Dines Bogø).
1977. Et pengeskab på hjul. Efter filmoptagelserne i 1975 blev vognen henstillet på rangeraralet ved Nørrebro station. (Foto: Jernbanen.DK).

På museet hos Nordisk Film i Valby kan man se mange effekter med relation til den populære serie.

På Frilandsmuseet i Lyngby, kan man gense Amagerbanestation “Øresundsvej”. Tre af de oprindelige stationer fra 1907, finder man stadig, hvor de blev bygget.

Det er muligt på Bunkermuseet i Hanstholm, at køre med det ammunitionstog, som blev trukket af den lille traktor, som Olsen-banden kom til at ”låne” i filmen ”Olsen-banden i Jylland”.

I museet ”Gedser Remise” kan man genfinde ”Det gule Palæ”. Kontrolposten, hvor Brodersen og Godtfredsen nød tilværelsen lige til det hele gik i sort med ”røde signaler”. Trafikeleven Børge fik dog klaret situationen.

Trafikinspektør Brodersen fra Valby og trafikassistent Godtfredsen fra Vanløse hygger sig i kontrolposten, kaldet “Det gule Palæ”. Hyggestemning med kontrolpanel, smørkage og køkken er genskabt i Gedser. (Fotosekvens fra filmen, der bliver vist på Jernbanemuseet i Odense).

Træbygningen blev flyttet i 2016. Kraftigt renoveret og åbnet året efter for publikum.

Det lykkedes for Olsen-banden at skaffe det guld, de havde jagtet i filmen ”Olsen-banden på sporet”. Det hele ødelægges dog til sidst af Det danske Skattevæsen.

Rangertraktoren, der er fremstillet i Vendsyssel var i drift i forskellig bemalinger i Nyborg og København. Nu udstillet i Odense.

Læs også:

 

Seneste artikler

Gymnasieelever til kinesisk efterårsfest

På Ørestad Gymnasium kan eleverne vælge kinesisk som valgfag. Det er atypisk at kunne studere kinesisk allerede i 1.g. Men gymnasiets elever er ikke i tvivl; kinesisk er et spændende fag, der åbner mange døre. I september var kinesiskelever fra 1.g til efterårsfestival i Kinesisk Kulturcenter, hvor de fik anledning til at prøve deres kundskaber af i praksis.

 
 

Fik du læst?