Den her træning, den er altså SJOV!

Power Workout Repeat  – PWR – er et helt nyt træningskoncept med eget trademark, udviklet af tre helt almindelige kvinder på Amager. Træningen er på rekordtid blevet en kanonsucces. Det er nemt, det er enkelt, det er sjovt – og det er billigt…

PWR! – helt nyt træningskoncept, hvor man har taget det bedste fra forskellige træningsformer.

Mon ikke vi har prøvet det allesammen? Man melder sig ind i et træningscenter, tilmelder sig til betalingsservice – og så får man ikke udnyttet en brøkdel af sit medlemsskab. Endelig kan det være kedeligt at gå rundt mutters alene i et træningscenter og rive i en vægtstang.

Nu er der kommet et helt nyt koncept, ny træningsform, helt ny idé – og man behøver ikke at melde sig ind med fast månedligt medlemsskab. Men, hvis man træner regelmæssigt med, så kan et medlemsskab bedst betale sig.

Jo, der findes også sjove træningsformer i hold, men nu har tre, helt almindelige – sådan da –  kvinder fra Amager fundet på noget genialt: De har snuppet det bedste fra de forskellige træningsformer, mixet det sammen – og fundet den helt rigtige musik dertil.

I alle aldre

Resultatet er PWR!  – Power Workout Repeat, som de kalder det – og som  kombinerer de bedste elementer fra træningsformer som combat, boksning, fitness dans, HIIT og syretræning. Det giver styrke, bedre kondition og nye kræfter til hjernen. Og så er det SJOVT!

En af de tre initiativtagere er Jeanette Bossen, der bor i Dragør. Hun er selv overrasket over, hvor stor en succes hendes og to veninders træningskoncept har fået:

Der kommer piger i alle aldre til den nye træning – og nu er mændene også begyndt at dukke op

Det er især kvinder, der er hoppet med på PWR-vognen, i alderen fra 25 til 55 år, men nu er der flere større piger i 12 års-alderen, der også vil være med. Flere af dem kommer sammen med deres mor – og mændene er så småt begyndt at dukke op også. Og det er gået stærkt med tilslutningen til denne nye træning: Pigerne begyndte 1. juni sidste år og har således blot været i gang i 1o måneder. Men hvilke måneder!

Sådan begyndte det

Jeanette Bossen var instruktør i et træningscenter og sammen med to kolleger udviklede de deres egne serier, som nogle andre pludselig blev interesserede i. Serier, der kombinerer forskellige træningsformer, bl. a. funktionel, cardio og boksetræning. Det er almindeligt kendt, at især den sidste træningsform er en af de mest effektive, der findes – og f.eks. også praktiseres af det danske fodboldlandshold.

Men der var altså flere og flere, der var interesserede i at følge de tre instruktørers serier – og så besluttede de at starte deres helt egettræningskoncept.

PWR-træningen kombinerer det bedste fra alle træningsformer

Der var flere, der spurgte, om de ikke kunne filme serierne, så de selv kunne træne efter dem hjemme, og det er netop en af ideerne i dag, hvor man kan følge træningen hvorom helst online. Man kan også deltage i den fysiske træning, der finder sted forskellige steder på Amager, bl. a. ved Royal Arena og HH-legepladsen i Dragør.

Pigerne har filmet træningen ved kendte lokationer som ved Den Lille Havfrue og på Rådhuspladsen, DR-Byen og Amager Strand, og der er naturligvis også etableret en side på Facebook.

Man kan tage træningen med på ferie – eller deltage selv på træningsstederne på Amager.

“​Vores PWR! Team består af helt almindelige kvinder, med helt almindelige liv, træningsrutiner og spisevaner. Vi elsker det, vi laver, og sætter vores samvær og relation lige så højt som vores træning”, fortæller Jeanette.

Ta’ træning med på ferie

PWR! tilbyder således udendørs træning og et online træningsunivers (homestyle), hvor man kan træne crossover blokkene derhjemme, på ferien eller et helt tredje sted.

“Vi holder vores priser så lave, at man  samtidig kan beholde sit medlemskab i et klassisk træningscenter, hvis man fortsat ønsker det, og kombinere det med PWR! når det passer ind i ens øvrige træningsprogram.

De to andre grundlæggere af det nye træningskoncept er Lisa Wærling og Laura Palsman.

Træningen er effektiv – og så er den sjov…

Lisa Wærling bor i Dragør med sine to børn . Hun fortæller, at hun virkelig brug for at få brugt sin krop efter en hel dag på kontoret.

“For mig er PWR! det kick, jeg har brug for på mine træningsdage. Et kick, som jeg ved giver mig en helt vanvittig forbrænding”, fortæller hun.

På bare 10 måneder er træningen blevet meget populær.

Laura Palsman bor på Amager med sin kæreste. Hun fortæller, at hun har trænet det meste af sit liv:

“Mit drive i PWR! er kombinationen af de mange forskellige træningsformer. Det gør faktisk, at jeg ikke behøver bekymre mig om at skulle finde tid til at træne både styrke og cardio. Jeg får det hele på samme tid.”, siger hun.

Glade instruktører

Natascha Bossen og Caroline Emborg er begge PWR-instruktører. Natascha bor i Dragør med søn og kæreste. .

“Jeg elsker at få renset hovedet med en ordentligt omgang træning til god musik. PWR! gør, at jeg synes træning er sjovt”, fortæller hun.

Caroline Emborg bor i Dragør med kæreste og datter. Hun siger, at PWR! er hendes ultimative frirum, hvor god træning i frisk luft kombineres med fed musik og dejlige mennesker.

Træningen gør ganske enkelt alle deltagere glade – instruktører og deltagere.

Læs selv mere om det på pw-r.dk.

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »