Fremad A ligger fortsat i toppen af kvalifikationsspillet i 1. division – B.1908 fik uafgjort mod GVI

Fremad Amager ligger fortsat i toppen af det såkaldte kvalifikationsspil i 1. division, hvor det først og fremmest gælder om at undgå nedrykning til 2. division. Fremad fik uafgjort 0-0 med Hobro i lørdagens kamp hjemme i Sundby og er nu i spidsen af spillet med hele 32 points. På andenpladsen ligger Hvidovre med 27 points. De to københavnerhold ligger dermed godt til i divisionen, omend der fortsat mangler syv runder og alt kan ske endnu.
Fremad Amager spiller næste gang på søndag 25. april kl. 14 mod Skive.
Også uafgjort til B.1908
Også naboklubben B.1908 i Danmarksserien spillede 0-0 i denne runde. Det skete i lørdagens udekamp mod GVI i Nymosen i Gentofte Vangede. Det resultat medfører at B.1908 er på en sjetteplads med 20 points – kun to færre end Greve, der er med på den “rigtige” side af styregen og dermed i den gruppe, der kan spille om oprykning til 2. division.
B.1908 spiller næste gang hjemme i Sundby onsdag 21. april kl. 18.30 mod Skjold Birkerød.
Danmarksserien føres i øjeblikket af Ledøje-Smørum og Herlev.