Nederlag til AB Tårnby

I 2. division tabte AB Tårnby i strålende solskin til gæsterne fra FA 2000 – i Københavnsserien venter spænding på Dragør

AB Tårnby sloges – men det var ikke nok mod et bedre mandskab fra FA 2000. (Foto: Finn Edvard)

Der var strålende solskin og fremragende fodboldvejr, da AB Tårnby tog imod gæsterne fra FA 2000 2. pinsedag. Gæsterne er en af landets største fodboldklubber målt på medlemmer – og en fusionsklub af tidligere serieklubber, bl. a. Dalgas og Frederiksberg-Kammeraterne. I de senere år har klubben haft stor medgang – og i kampen 2. pinsedag viste de blå gæster da også, at de lige var den tak bedre end hjemmeholdet, der skal til, hvis man vil blive ved at være med i dansk divisionsfodbold. AB Tårnby tabte opgøret 0-1, da gæsternes Tobias Hansen satte bolden ind 20 minutter før tid.

AB Tårnby er håbløst i bunden af divisionen. Spiller næste kamp på lørdag 29. maj kl. 14 på anlægget på Ugandavej.

Dragør skrappe slutspurt

I Københavnsserien kæmper Dragør indædt for en oprykning til Danmarksserien, men det bliver meget svært. I toppen finder vi Skjold og B.1903 med hver 15 point, mens Dragør er tredje med 11.

De gule kan dog selv være med til at bestemme farten, hvis de vinder opgøret på lørdag 29. maj kl. 12 hjemme i Dragør, hvor modstanderne er fra B.1903.

 

 

 

 

Seneste artikler

 

Fik du læst?

Tivoli er åben…

FORÅR: Iklædt påskegult åbnede Tivoli i dag portene til dette års sommersæson, der varer til 22. september. Forlystelseshaven lægger ud med at markere Påske i

Læs mere »