Tirsdag 7. september kl. 19 holder Allehelgens Kirke en meditativ gudstjeneste med blandt andet Agnethe Zimino og kirkens sognepræst Line Bønding. Her er der fokus på stilhed, personlig bøn, sang og musik. Fredag er der filmklub med den svenske film ”I Englegård – næste sommer”

Af Lene Dam Jørgensen
Allehelgens Kirke i Ungarnsgade holder den meditative gudstjeneste ”Indentitet og livsforvandling” tirsdag 7. september fra kl. 19 med blandt andet tidligere sognepræst ved Korsvejskirken Agnethe Zimino og kirkens sognepræst Line Bønding.
Der vil være fokus på stilhed, personlig bøn, sang og musik. Efter gudstjenesten er der mulighed for forbøn og hygge med kaffe og te.
Der vil blive sunget Taizesange og salmer og også lystænding.
I Mesterens Lys
Allehelgens Kirke holder gudstjenesten i samarbejde med ”I Mesterens Lys”, som er gruppe mennesker i kirken, der arbejder med brobygning mellem Folkekirken og den alternative religiøsitet i Danmark.
Filmaften i krypten
Fredag 10. september holder Allehelgens Kirke filmaften fra kl. 17. Det er et gratis og hyggeligt fredagsarrangement for alle.
Der vises den svenske film ”I Englegård – næste sommer”, der handler om Fanny og Zac, der med længsel igen kommer til landsbyen og Fannys gård. De har besøgt gården før. Dengang var der både konflikter og dobbeltmoral, og det er der stadig. Der bruges også meget tid på at finde ud af hvem der egentlig var far til Fanny. Hovedpersonerne tager desuden en tur til New York.
Kaffe og te
Fanny spilles af den svenske skuespillerinde og filmregissør Helena Bergström. Hun har optrådt på scenerne i Royal Dramatic Theatre og Stockholm City Theatre, men er bedst kendt for sit arbejde i film. Zac spilles af Rikard Wolff, som var var en svensk scene- og skærmskuespiller og sanger. Hans karriere omfattede filmroller og teaterroller.
Til aftenen skal der selv medbringes madpakke, fredagsslik og eventuelt puder og tæpper. Kaffe og the til fem kroner pr. kop kan købes og en sodavand til 10 kroner.






