Familiedrama – film og debat

Tirsdag 12. oktober er der filmaften i Skelgårdskirken på Sindingvej i Kastrup. Her vises Bille Augusts prisbelønnede film ”Stille Hjerte”.

“Stille hjerte” – dansk film med Ghita Nørby og Morten Grunwald.

 

Af Lene Dam Jørgensen

Tirsdag 12. oktober kl. 18.30 er der filmaften i Skelgårdskirken på Sindingvej 9 i Kastrup. Her vises den prisbelønnede film af instruktøren Bille August ”Stille Hjerte”, som vandt 12 Robertpriser og fem Bodilpriser som bedste film i 2015.

I filmen samles tre generationer over en weekend, for at tage afsked med Esther (Ghita Nørby) som lider af en uhelbredelig sygdom, amyotrofisk lateral sklerose, (ALS) og har med hjælp fra sin mand Poul (Morten Grunwald) valgt at udøve aktiv dødshjælp, når weekenden er til ende. Men som enden skrider frem, bliver morens beslutning sværere at håndtere for døtrene Heidi (Paprika Steen) og Sanne (Danica Curcic), samtidig med at gamle konflikter dukker op til overfladen.

Flere priser 

Filmen vandt flere Bodil- og Robertpriser i 2015 for Bedste Film. Danica Curcic modtog en Bodil Bedste Kvindelige hovedrolle, Pilou Asbæk modtog en Bodil for Bedste mandlige birolle og prisen for Årets Filmmanuskript gik til Christian Torpe.

Prisbelønnede skuespillere

Danica Curcic kom til København med sin familie som etårig. Hun tog en bachelorgrad i Film og Medievidenskab og blev siden uddannet på Statens Teaterskole 2008-2012. Allerede på få år har hun været med i flere stykker på Det Kongelige Teater og har også medvirket i flere film og tv-serier. For sin rolle som den utilpassede datter i “Stille hjerte” modtog hun både en Robert og en Bodil

Pilou Asbæk er uddannet fra Statens Teaterskole i sommeren 2008. Inden optagelsen på Statens Teaterskole medvirkede han i Nederdrægtighedens Historie på Comedievognen. Udover ”Stille Hjerte”, som han modtog en Bodil for som Bedste mandlige birolle har han også medvirket i filmen “To Verdener” og i Ulrik Wivels film “Comeback”.

Samtale om filmen

Christian Torpe er manuskriptforfatter, og har bl.a. bidraget til tv-serierne “Maj & Charlie”, “Store Drømme” og “Lærkevej”. Han var hovedforfatter på serien “Rita” fra 2012 og Hjørdis. Christian Torpe har skrevet manuskriptet til filmene Sover Dolly på rygge, Undtagelsen og Pagten. Derudover har han været manuskriptforfatter til filmen ”Stille Hjerte”, som han modtog en Bodil for.

Efter filmen er der mulighed for en snak om dem stærke og smukke film over en kop kaffe.

 
 

Seneste artikler

 
 
 

Fik du læst?

Kejserinde Dagmar i Sundby

På torsdag 14. oktober fra kl. 19 fortæller forfatteren Maria Helleberg om Kejserinde Dagmar af Rusland i Historieklubben i Kvarterhuset/Sundby Bibliotek i Jemtelandsgade 3. Der

Læs mere »